Økologisk bomuldOprettet af Mette Òsland Pedersen tor, september 24, 2009 13:45:56
Den økologiske bomuldsproduktion boom´ede i 2007/8…
…med en stigning i produktionen på 152% i forhold til tidligere år. Det er både de mindre og større tekstilproducenter der efterspørger den bæredygtige bomuld – og det giver jo os forbrugere en meget større mulighed for at få stillet vores tørst efter økologiske alternativer :). Selvom den økologiske bomuldsdyrkning øges og øges udgør den stadig blot nogle få % af den totale bomuldsdyrkning. Men vi er på vej i den rette retning…
En masse nye initiativer
Der er hele tiden nye projekter der får økologisk certificering og omkring 40% af den øgende produktion kommer fra nye initiativer, og
projekter der har været ”under omlægning”. Det tager tre år før en stykke dyrket land kan certificeres som økologisk, d.v.s. at man skal dyrke økologiske afgrøder i 3 år, før jorden betragtes som ren nok til at kunne stemples som økologisk – i de tre år kan bomulden sælges som økologisk under omlægning (in conversion). Det giver en lidt lavere pris, men det er vilkårene og de er ens for alle ligegyldig om man dyrker bomuld eller gulerødder.
Hvor kommer øko-bomulden fra?
Der produceres nu økologisk bomuld i 22 lande verden over. Nogle af de lande der producerer mest er de ”nye i-lande” som Indien og Kina – men også USA, Peru, Syrien og en række afrikanske lande er med på top 10-listen.
Burkina Faso - et fattigt land med en masse gode projekter
Det er egentlig lidt sjovt, sidste år besøgte mine forældre (en lille familie-anekdote) en landsby i Burkina Faso. Landsbyen har altid levet af at dyrke bomuld og for nogle år siden blev der iværksat et projekt for at få landsbyens kvinder med i dyrkningen af økologisk bomuld. Kvinderne er, som så mange andre steder i verden, blandt de mest udsatte befolkningsgrupper i det fattige afrikanske land, og projektet har giver dem mulighed for at tjene deres egne penge. Det giver en bedre levestandard for familierne, mulighed for at lade børnene gå i skole i stedet for at arbejde og i det hele taget et bedre liv.
Det er ikke bare i denne landsby der blev startet økologiske dyrkningsprojekter, det skete overalt i landet - og på bare tre år er udbyttet steget fra 350 tons til omkring 3000 tons i 2008. Det er dog stadig kun en brøkdel af landets samlede bomuldsproduktion på ca. 500.000 tons. Det der har været, og til dels stadig er, Burkina Fasos problem er at landet ikke har sit eget produktions apparat, så den meste bomuld, både den konventionelle og den økologiske, sælges til andre lande hvor det bliver forarbejdet. Men der dukker flere og flere fairtrade projekter op, hvor den dyrkede økologiske bomuld bliver forarbejdet. Det er ofte projekter der omfatter hele landsbyen og i forbindelse med det giver fairtrade organisationerne landsbyen en bonus for vel udført arbejde, penge der kan bruges til sundhedsklinikker, skoler eller brønde.
Som en kvinde sagde i et interview, havde det været en svær omlægning med meget manuelt/fysisk arbejde, men nu kunne hun forsørge sin familie hvilket ikke var muligt førhen. Fairtrade-aftalen giver stabile priser på bomulden, så livet som bomuldsbonde ikke længere er så usikkert, og de økologiske dyrkningsmetoder giver et bedre helbred.
Her får du lige top 10 listen over lander der dyrker økologisk bomuld:
Indien
Syrien
Tyrkiet
Kina
Tanzania
USA
Uganda
Peru
Egypten
Burkina Faso
Tallene her kommer fra Organic Cotton Farm and Fiber Report 2008 der er udgivet af den amerikanske organisation ”Organic Exchange”.
Kilder:
http://www.yarnsandfibers.com/news/index_fullstory.php3?id=17007&p_type=General
http://africanagriculture.blogspot.com/2008/02/burkina-faso-organic-cotton-production.html (Om afrikansk jordbrug)
http://www.youtube.com/watch?v=0zRe8kdVs9U (YouTube film om fairtrade bomuldsproduktion i Burkina Faso – på tysk)
http://www.helvetas.ch/wEnglish/organic_cotton/info_burkina_faso.asp?navtext=Helvetas%20Projects (Fairtrade projekter bl.a. i Afrika)
Solcreme- og filtreOprettet af Mette Òsland Pedersen tor, september 24, 2009 13:33:58Solfiltret er den del af solcremen der beskytter dig mod solen. Uden solfiltret ville cremen blot være en hudcreme.
Der findes to typer af solfiltre; kemiske og fysiske/mineralske. Forskellen ligger i hvilke typer stoffer der bruges og hvordan de beskytter huden. 
Det kemiske solfilter
Et kemisk solfilter indeholder som navnet siger kemiske stoffer, der trænger ind i hudens yderste lag og derfra beskytter den. Når solens stråler rammer huden optager de kemiske stoffer en del af de skadelige UV-stråler og omdanner dem til varme, der siden fordamper. De beskytter godt mod UVB-stråler, men det er forskelligt hvor effektive, de forskellige stoffer er til at beskytte mod UVA-stråler. En del af de kemiske stoffer brugt som solfilter er stemplet som hormonforstyrrende og andre allergifremkaldende. I 2004 blev det hormonforstyrrende stof 4-MBC forbudt i Danmark som solfilter til børn under 12, men det fås stadig i udlandet, så det er en god idé at læse det med småt på flasken. I 2008 lavede IMS en test der viste at 8 ud af 13 solcremer indeholdt kemiske stoffer, der er mistænkte for at være hormonforstyrrende.
Det fysiske/mineralske solfilter er lidt som sølvpapir
Et fysisk eller mineralsk solfilter er som regel lavet af titaniumdioxid der lægger sig som en hvid hinde på huden og fungerer ved at afvise solens stråler – jeg forestiller mig lidt at det ligesom at være pakket ind i sølvpapir J (Det vil jeg dog ikke anbefale som et billige løsning!) Fysiske solfilter beskytter effektivt mod både UVA- og UVBstråler.
Nogle producenter er gået over til at bruge såkaldt mikroniseret titaniumdioxid for at undgå at huden bliver hvid. Den type titaniumdioxid består til dels af nanopartikler (bitte-bittesmå partikler) og der har indtil videre ikke været bekymring over stoffet. Man er dog begyndt at studere om de mikroskopiske partikler kan trænge ind i beskadiget hud, som f.eks. forbrændt hud. Med den viden man har nu vælger IMS (infocenter for miljø og sundhed) ikke at advare mod brugen af fysiske solfiltre med nanopartikler, men anbefaler at man undgår dem på beskadiget hud.
Vandfast solcreme holder ikke så længe i badet
Mange solcremer er vandfaste, men vær opmærksom på at hvis du eller dine børn bader meget, kan du ikke regne med at solcremen holder i mere end tre kvarter til en time – så bad endelig, men smør jer ind igen bagefter! Hvor længe den holder afhænger naturligvis også af hvad den ellers bliver udsat for…
Lidt om UVA og UVB-stråler…
UV betyder ultraviolet, d.v.s. det er stråler vi ikke kan se – og det er netop de stråler der er skadelige for vores hud. Tidligere har man fokuseret på UVB-strålerne
som de farlige, men man er nu klar over at også UVA-stråler kan forårsage hudkræft. UVA-strålerne er dem der gør dig solbrændt. Derudover er det også de stråler der ælder din hud og giver rynker.
UVB-stråler er stadig de farligste fordi de trænger længere ned i huden og udover hudkræft, kan give hudeksem og forbrændinger. Bliver du ofte solskoldet som barn, kan det øge risikoen for senere at udvikle hudkræft temmelig markant. UVB-strålerne er kraftigst omkring ækvator hvor solen står mest direkte på jorden. En lille finte til UVB-strålerne er at det netop er dem der giver D-vitamin og et tilstrækkeligt indtag af d-vitamin kan forebygge visse former for kræft!
Vil du læse mere om sol, børn og stråler er her nogle links:
Informationscenter for miljø og sundhed
Miljøstyrelsen
Netpatient
Kræftens Bekæmpelse - skru ned for solen
Plast-materialerOprettet af Mette Òsland Pedersen tor, september 24, 2009 13:07:33Stoffet er nu forbudt i produkter til småbørn i Danmark! (tilføjet august09)
Et af fy-ordene i øjeblikket, når man taler småbørn og kemi, er bisphenol-A (forkortet til BPA), og det er ikke uden grund. Man har i årevis haft stoffet mistænkt for at have skadelige effekt, især overfor gravide, fostre og børn. Det er symptomer som hormonforstyrrelser, forhøjet kræftrisiko og nedsat forplantningsevne der skræmmer.
BPA ligger på EU´s liste over hormonforstyrrende stoffer. Der er p.t. ingen regler for hvilke produkter stoffet må indgå i, dog er der fastsat en række grænseværdier for, hvor stort indholdet må være (*1) Med den begrundede mistanke om skadelige effekter kan man jo så undre sig over, hvorfor der ikke er nogen villighed til at forbyde stoffet, ligesom man i foråret 2008 valgte at gøre i Canada. Et af problemerne med grænseværdierne er at man kigger på, hvor meget af stoffet der lækkes ud fra produktet. Som nyt overholdes grænserne fint, men ved almindelig slid og brug hvor tingene bliver ridsede, slipper mere og mere af stoffet ud. Det Økologiske Råd går linen ud og mener at:” EU bør tage forsigtighedsprincippet i brug og forbyde anvendelsen af bisphenol-A, da der er begrundet mistanke angående hormonforstyrrende effekter, evne til at skade forplantningen og ufødte fostre, samt kræftfremkaldende virkning.” (*2) En holdning Forbrugerrådet er enig i.
Et hormon der bevægede sig over i plastindustrien
Bisphenol-A er et såkaldt syntetisk østrogen-hormon, der blev opdaget i 30´erne. Meningen var at bruge stoffet i medicinal-industrien, men man fandt andre og bedre stoffer til de formål. Siden er stoffet blevet ”genopdaget” af plastindustrien, hvor det bl.a. bruges til at hærde plastmaterialet polycarbonat (Forkortet til PC). Det er en gennemsigtig, let og stærk plast, der tåler både høj varme og kulde og har rigtig god elektrisk modstand. PC bruges til mange af de ting vi omgiver os med i dagligdagen, f.eks. cd´er, elektrisk og elektronisk udstyr og beholdere til mad, herunder sutteflasker og plastbøtter.
BPA bruges andre steder, bl.a. i bestemte typer tandplomber (!!!), i den vandtætte belægning i konservesdåser og til at hærde splintfrit glas. Det kan være meget svært at undgå stoffet, så derfor er der flere organisationer, der anbefaler et forbud.
Hormonforstyrrelser, brystkræft, nedsat sædkvalitet – listen er lang…
Som nævnt i introen er BPA mistænkt for mange forskellige skadelige virkninger, og det ligger direkte for, at siden det er et østrogen-hormon (kvindeligt hormon), kan det give hormonforstyrrelser - det kan bl.a. ses i at børn kommer for tidligt i pubertet. Man har hos piger set tegn på problemer med livmoderen og hos drenge med nedsat sædkvalitet. Derudover sættes BPA i forbindelse med bryst- og prostatakræft.
Forskning og den nyeste viden
Den nyeste forskning i USA viser at stoffet muligvis er endnu farligere end man hidtil har troet. I en rapport fra NTP (National Toxicology Program)(*3) viser de bekymring for om stoffet kan have negativ effekt på hjernen og prostatakirtlen hos fostre og småbørn .
Hvad kan du gøre for at undgå bisphenol-A?
Til fremstilling af plastbeholdere og sutteflasker har bevidste producenter valgt plastmaterialet PES eller polyethersulfon, der ikke indeholder BPA, men har de samme egenskaber som polycarbonat. Så vil du undgå de hormonforstyrrende stoffer anbefales det fra IMS, at du vælger flasker i PES eller glas, og at du sørger for at smide gamle ridsede flasker ud. BPA er bundet i produktet, f.eks. sutteflasken, når det er nyt, men når flasken bliver ridset og slidt trænger små mængder af stoffet ud og bliver blandet med flaskens indhold. Jeg ser det lidt for mig som når man maler kaffebønner, jo bedre man maler (ridser) dem jo bedre trænger smagsstofferne ud. :)
Mange plastprodukter er forsynet med en trekantsmærkning, der fortæller hvilket materiale det er lavet af. Er det polycarbonat vil det have trekantsmærket med et 7-tal i midten – se billedet herunder!
En kort afrunding…
Jeg har ledt højt og lavt efter oplysninger om BPA og fundet en masse, men det er tydeligvis ikke alle der er lige enige om stoffets skadelige virkninger. I industrien mener man ikke problemerne er værd at snakke om, mens man på sundhedsområdet er noget mere skeptiske. Det er lidt interessant at de danske politikere ikke er villige til at forbyde et stof, der har så mange mulige synder på sin samvittighed, og jeg kan ikke lade være med at tænke på hvis tarv man der ønsker at beskytte…
Ko og Ko´s produkter
Jeg har valgt at forhandle bisphenol-A fri sutteflasker fra amerikanske Green To Grow. Flaskerne har vundet PTPA´s test som bedste produkt til småbørn i 2008 (Parents Tested Parents Approved).
Udover at flaskerne er BPA-fri har firmaet miljøet i tankerne hele vejen igennem, både i produktionen og helt ud til detaljerne i emballagen. De fås i tre typer og leveres med siliconesutter. Derudover kan du købe forskellige slags natursutter, der passer til. KLIK HER for at se alle modeller og sutter!
Noter:
(*1)http://www.mst.dk/Kemikalier/Fokus+paa+saerlige+stoffer/Hormonforstyrrende+stoffer/EUs+liste+over+hormonforstyrrende+stoffer/ (Miljøstyrelsen)
(*2)http://www.ecocouncil.dk/default.htm?http&&&www.ecocouncil.dk/arkiv/2007/norge_forbud_kemikalier.html (Det Økologiske Råd)
(*3) http://cerhr.niehs.nih.gov/chemicals/bisphenol/draftBPA_MtgSumm080807.pdf (Amerikansk rapport, lidt tungt stof, men interessant!)
Links, kilder og mere læsestof
http://www.greentogrow.com/ (Green to Grow´s egen hjemmeside)
http://www.thegreenguide.com/doc/88-89/plasticsnumbers (Hvis du vil vide mere om de forskellige trekantsmærkninger)
http://www.forbrugerraadet.dk/nyheder-alle/nyhed240 (Fra Forbrugerrådets hjemmeside)
http://plast.dk/Fakta/FaktaomBisphenolA/ (Plastindustriens hjemmeside)
PololoOprettet af Mette Òsland Pedersen tir, januar 13, 2009 11:22:13Pololo - en tysk succeshistorie
Det tyske firma der laver de skønne skindfutter, du kan købe hos Ko og Ko, blev stiftet i 2003 i Berlin, og har siden gået sejrsgang med de sunde og flotte i hele den vestlige del af Europa. De bruger udelukkende det miljøvenlige Ecopell-skind til skoene, skind der er avlet og forarbejdet lokalt, så der ikke lægges en masse ekstra transport ind i CO2-regnskabet.
Der bliver stillet meget strenge miljøkrav til hele produktionen, og som Charlotte Primherz fra Pololo fortæller, ”trods det at alt skindet ikke er økologisk, betragter Pololo sig som en økologisk virksomhed”.
I 2004 fik virksomheden en pris fra Greenpeace for at være ”exceptionelt miljø- og socialt bevidste i deres produktion”. Prisbelønningen kan du bruge som din sikkerhed for, at det du får virkelig er det bedste.
I 2007 undersøgte det tyske firma Fresenius skindet fra Pololo for skadelige virkninger. Der blev testet på 50 mennesker med forskellige hudproblemer, fra let allergi til neodermitis. Resultatet var at ingen testpersoner reagerede på skoene og de har derfor fået betegnelsen ”harmless with regards to the possibility of skin irritation” – uskadelige i forhold til muligheden for hudirritation. ( Test no. 906604-02, hvis du vil læse hele testen)
Ecopell – en miljøvenlig produktion...
...med hjerne og hjerte på det rette sted
Ecopell-skind (og læder) forarbejdes af firmaet Schomisch, der har hjemme i Bayern, et stort landbrugsområde i det sydlige Tyskland. Alle skind er fra Bayern-området, og den forholdsvis korte transporttid fra slagteri til fabrik gør, at skindene kun bliver konserveret med is og ikke med salt eller kemi, som eller normalt bruges når frisk skind skal transporteres. Fordelen ved is, er at salt/kemiske midler siden skal vaskes ud inden skindet kan begynde forarbejdningen. En anden fordel ved den korte transport er naturligvis hensynet til udledning af co2 ved kørslen.
Der benyttes først og fremmest skind fra økologiske landbrug, men da udbuddet er begrænset inden for den valgte 500 km radius, suppleres med skind fra traditionelle landbrug. Målet er udelukkende at bruge økologisk skind, men det er endnu ikke muligt.
Der bruges kun naturlige, biologisk nedbrydelige materialer i selve processen bruges udelukkende naturlige materialer, der er biologisk nedbrydelige, så der på intet tidspunkt tilsættes skadelige kemikalier, der siden kan forurene enten naturen eller det færdige produkt. Der benyttes derudover kun ekstrakter fra nytteplanter der dyrkes i plantager til formålet.
Farverne der bruges ved farvningen er fri for tungmetaller, og indeholder ingen skadelige kemiske substanser, men det gælder som ved alt andet farvet tekstilmateriale, at det kan afgive overskudsfarve. Jo mørkere en farve, jo større risiko for afsmitning. Ecopell læderet/skindet har ikke fået noget efterbehandling med plast, der lukker porene i skindet. Det gør at det med tiden får en smuk patina og at det holder meget længe uden at krakkelere.
Selve processen i store træk
Først sættes skindet i blød i vand for at fjerne skidt. I det efterfølgende bad af kalk og naturlige enzymer blødgøres hårene, så de er nemmere at fjerne. Sidste forbehandling inden garvningen er hvor skindet bliver lagt i myresyre, der gør det nemmere for garvesyren at trænge ind og binde sig til skindet.
Skindet er siden lagt i blød i flere omgange i en stadig stærkere blanding af planteekstrakter fra Valonea eg, rabarber og tara-frugt. Tre planter der alle har et højt indhold af tannin (garvesyre). I slutningen af garvningen farves skindene og der tilsættes fedt. Herefter presses det meste vand ud af skindene, inden de ved håndkraft spændes op på rammer og tørres ved svag varme i store ovne. Skindene strækkes minimalt, hvilket gør at de ikke med tiden kryber sammen igen..
Som et sidste led bliver skindene ”tørretumblet” i kæmpestore maskiner, hvorefter de er bløde og fleksible – og klar til brug.
Kilder:
http://ecopell.de/us/1_ecopell.htm
http://pololo.de/en/wissen/index.html
Ko og Ko forhandler 10 forskellige modeller fra Pololo i størrelserne fra 18/19 til 32/33 – den ene sødere end den anden – så klik her og vælg din favorit!
Garvning og skindOprettet af Mette Òsland Pedersen tir, januar 13, 2009 11:16:48
Garvning med hjernemasse – ummm, lækkert…
”Braintanning” – eller hjernegarvning, på godt dansk – er, som ordet fortæller, når man bruger dyrets egen hjerne til at blødgøre skindet med. Det er en meget omstændelig affære, der kan tage op til et år, men der er heldigvis stadig den dag i dag ”garvenørder” der bruger metoden og holder det interessante håndværk i hævd. Det tager som sagt meget lang tid, men resultatet skulle efter sigende være værd at vente på!
Metoden blev brugt over hele verden
Man har fundet ”hjernegarvet” skind i både Asien, Afrika og Nord- og Sydamerika, så det var en alment brugt metode og de ældste eksempler kan dateres helt tilbage til stenalderen. Metoden har været brugt kommercielt i England og Tyskland helt frem i det 20. århundrede – dog ikke i større målestok, da det som sagt er meget tidskrævende.
Don´t try this at home…
Skindet skal først vaskes, og kød-, og fedt rester fjernes. Siden blødgøres hårene med f.eks. urin (det bruger man nok ikke så meget i dag, men lur mig om der ikke er nogle der er ”nørdede” nok!) eller kalk, hvorefter skindet skrabes rent. Skindet lagres siden i salt, til det er helt rent og fri for al kød, hår og fedt – det er nu meget stift. Det bliver garvet/lagt i blød i mange omgange i stadig stærkere ”hjerneopløsning”, og mellem hver iblødsætning skal det strækkes og børstes indtil det er tilstrækkeligt blødt og fleksibelt. Det der gør hjernemasse effektiv til garvning er det store indhold af fedt – og så er det jo været praktisk, da det er lige ved hånden. Om hjernemassen har haft andre nyttige egenskaber – altså i død tilstand – ved jeg ikke, selvom jeg begynder at få flashbacks fra en gammel Indiana Jonesfilm…
Hvordan man i sin tid har fået idéen til at garve med hjernemasse, er jo et spørgsmål man kan hygge sig med at fundere over…det kommer i samme skuffe som det fermenterede islandske hajkød, men det er en anden historie
Et engelsk ordsprog siger at:
”alle dyr har hjerne nok til at beskytte sit eget skind, dødt eller levende”.
Garvning og skindOprettet af Mette Òsland Pedersen tir, januar 13, 2009 10:57:24Hvordan garver man skind? – og hvad betyder ordet egentlig?
Man har kendt til beklædning og andre nyttevarer i skind siden de første mennesker, og man finder henvisninger til skindbeklædning i Bibelen og endda beskrivelser af garvning i Homers ”Iliaden”. Det giver sig selv, at behandlingen af skindet har ændret sig meget gennem tiden, hvor de tidligste eksempler man har fundet er skind garvet med dyrehjerne og galde. Pirker dét til din fantasi, kan du læse mere om det ved at klikke her!
Garvning – en kort ordforklaring
At garve skind betyder at blødgøre det, så det kan bruges til f.eks. beklædning. Inden skindet garves gennemgår det en række rengørende behandlinger, og efter selve garvningen bliver skindet farvet og i mange tilfælde bliver det efterbehandlet med en plastik-coating for at skjule evt. fejl og pletter.
Mineralsk garvning - garvning med tungmetallet krom
Al garvning hvor man bruger mineraler kaldes Mineralsk garvning. Man kan bruge flere forskellige mineraler, men det mest benyttede er tungmetallet krom (op mod 90% af alt skind garves med krom). Krom-garvningen tager en dags tid, og er dermed den langt den hurtigste garvemetode man kender. Behandlingen er i store træk at skindet først bliver sat i blød i saltsyre, hvorefter det garves i en krom-sulfat opløsning indeholdende krom3-salte. Disse salte er allergifremkaldende og kan give kronisk kontaktallergi.
For at undgå at skindet bliver angrebet af bakterier under behandlingen bliver det ofte behandlet med det kemiske middel PCP, et stof der kan virke skadeligt på bl.a. lever, lunger og nervesystemet, selv ved kort påvirkning. Det er mest et problem i industrien, da der ikke sidder så meget af det tilbage i det færdige produkt.
I et normalt skind er der små fejl, pletter eller andre ujævnheder – det afhjælpes ved at give det færdige produkt et overtræk af polyurethan eller akrylater, der skjuler fejl og pletter. Belægningen gør at skindet ikke længere kan ånde og det mister sine naturlige egenskaber. Det er lidt i tråd med, når man giver ulden en superwash behandling…
Problemerne ved mineralsk garvning
Det er klart at den mineralske garvning har slået igennem, da den er meget billig i forhold til den anden kommercielt brugte metode - vegetabilsk garvning. Problemerne ved den billige kromgarvning er naturligvis alle de skadelige kemikalier der bruges og siden udledes i miljøet, samt sidder tilbage i det færdige produkt. Krom3-salte kan give allergiske reaktioner, og kan under visse omstændigheder omdannes til det kræftfremkaldende stof, hexavalent krom eller krom4-salt. Det menes at sved kan være en af de faktorer der omdanner krom3-salte til krom4-salte. Endnu er der intet bevis for mistanken, men det peger derhen ad eftersom flere større industrivirksomheder f.eks vælger at undgå kromgarvede arbejdshandsker…Og jeg har det sådan, at hvis det betragtes som skadelige for voksne industriarbejdere, så er det ikke godt nok til mine unger.
Den sundere vegetabilske garvning
Der er heldigvis alternativer – som med alt andet – til de skadelige stoffer, og i det her tilfælde drejer det sig om den vegetabilske garvning. Skindene er forberedt ved hjælp af salt fremfor saltsyre og til selve garvningen bruger man forskellige planteekstrakter. Mange forskellige typer bark og rødder har et højt indhold af tannin (garvesyre), det blødgørende stof man bruger til garvningen. Helt dagligdags planter som rabarber, eg og kastanie bruges i stor stil. Garvning med planter er meget dybtgående og op mod 80% af garvesyren optages i skindet, hvilket giver forholdsvis lidt overskudstof – og det der er, er 100% biologisk nedbrydeligt. Vegetabilsk garvet skind og læder er generelt meget holdbart, og bliver ofte brugt til møbler, kufferter og andre stærke produkter – og også til de blødeste, lækre hjemmesko…som de skindfutter der kommer fra tyske Pololo. Holdet bag Pololo har været foregangskvinder når det gælder miljøhensyn i forbindelse med læderindustrien og blev i 2004 prisbelønnet fra Greenpeace. Vil du læse mere om Pololo og deres forhold til miljø og skindproduktion kan du klikke her.
Har du måske lyst til at prøve selv?
Det her er naturligvis ikke en udtømmende beskrivelse af de forskellige garvemetoder, da der er et utal af forskellige stoffer der kan bruges til garvning. Mange hobbygarvere bruger alun (en anden type mineralsk garvning) og groft salt, og får rigtig flotte resultater – men som de kloge siger; skal det være godt, tager det tid… Har du lyst til at vide mere om hvordan du måske selv kan lære at garve, er der nogle links herunder.
Kilder:
http://en.wikipedia.org/wiki/Tanning
http://ezinearticles.com/?Tanning-Leather&id=312964
http://www.affaldsinfo.dk/Virksomheder/Faktaark+-+brancher/Tekstil-,+bekl%c3%a6dnings-+og+l%c3%a6derindustri/L%c3%a6derindustri
Om at garve selv:
http://www.gedholm.dk/skindgarvning.htm
http://www.faareogkograesserforeningen.dk/garvning%20af%20skind.htm
Fakta om Fair TradeOprettet af Mette Òsland Pedersen lør, november 15, 2008 20:12:34Den officielle definition:
Et handelsfællesskab/partnerskab der er baseret på dialog, gennemskuelighed og respekt og som arbejder for at øge ligheden i international handel.
Men hvad betyder det med jævne ord?
Man kunne oversætte Fair Trade direkte til retfærdig handel. Det vil i korte træk sige at de mennesker der forarbejder produkterne har fået en retfærdig løn – ikke 13 øre i timen - og nogle arbejdsvilkår, der lever op til en række kvalitetskrav. Her taler jeg om rimelige arbejdstimer, at mænd og kvinder lønnes og respekteres ens og at arbejdspladsen er sikker og miljømæssigt sund. Fair Trade organisationer hjælper de små producenter ved at sikre dem kontinuerlig handel og en højere pris for varerne. Det giver producenterne penge til at betale arbejdere en højere løn, der giver arbejderen og dennes familien et bedre levegrundlag og selvstændighed. Fair Trade hjælper også udsatte grupper af f.eks. kvinder til at starte værksteder og dermed blive selvstændige.
Lidt historie…
De første forsøg på at introducere Fair Trade idéen kom helt tilbage i 40´erne, hvor det mest var håndværk, der blev solgt på kirkebasarer og markeder. I 60´erne begyndte Fair Trade, som vi kender det i dag, at tage form og den første egentlige butik - en Worldshop – blev åbnet i Holland i 1969. Det bredte sig hurtigt til flere europæiske lande og den dag i dag er der butikker over hele verden – her i Danmark er der ca. 50 butikker/shop-in-shops/netbutikker under paraplyorganisationen Fair Trade Danmark.
I 1998 indgik de 4 største Fair Trade organisationer et samarbejde de kalder FINE (navnet kommer at forbogstaverne fra de 4), der har det mål at harmonisere Fair Trade-retningslinier og øge kvaliteten og effektiviteten af Fair Trade systemet.
I begyndelsen var Fair Trade hovedsageligt et politisk standpunkt, der solgte lokalt producerede varer fra lande, der af politiske grunde var sat ”uden for døren”. Det var lande som Nicaragua og Angola, og budskabet til omverdenen var, at ved at give de små lokale producenter en fair chance på verdensmarkedet, kunne man støtte den interne bæredygtige udvikling.
I 80´erne gik Fair Trade-håndværk mere eller mindre af mode og man måtte finde andre produkter for at holde ild i bålet. Varer som kaffe, te, kakao, tørret frugt, nødder og krydderier blev introduceret og på bare få år fik handlen med madvarer overtaget, så der nu sælges langt flere af den slags varer end håndværk.
Men hvad med Max Havelaar – hvad er så det?
Trods den store interesse havde Fair Trade stadig kun en lille brøkdel af markedet indtil man i Holland i 1988 tog initiativ til den første Fairtrade-mærkeordning, Max Havelaar. Det gav muligheden for at sælge Fair Trade-varer i andre butikker end de regulære Worldshops, som f.eks. supermarkeder. Det gav et sandt boom i interessen for Fair Trade, og selvom der findes flere Fairtrade-mærkninger er Max Havelaar stadig det bedst kendte. En af forskellene fra de traditionelt kendte varer var, at man her havde en mulighed for at spore, hvor den vare man købte kom fra. Det gav forbrugeren en helt anden fornemmelse for varen og sin voksende ”forbrugs- bevisthed”.
Fair Trade og økologi, hænger det altid sammen?
Nej ikke nødvendigvis. At en vare har Fair Trade mærket, gør den ikke økologisk. Men som du kunne læse lidt længere oppe er der i Fair Trade-retningslinierne et krav til at arbejdspladsen skal være sikker og miljøvenlig. Inden for den økologiske tekstilproduktion
gælder det dog, at de allerfleste følger Fair Trade-retningslinerne. Det meste af den bomuld UniKo´s ( Ko og Ko´s eget mærke) produkter er syet i kommer fra økologiske/Fair Trade projekter i Indien, hvor den dyrkes i Gujarat-området i det nordlige Indien og siden forarbejdes på et projekt for unge kvinder i Kuppam i det sydlige Indien.
Men prisen, hvad med prisen?
Det giver sig selv, at en vare hvor arbejderne har fået en reel løn og hvor giften er skiftet ud med mere naturlige og møjsommelige metoder, bliver højere. Men i den højere pris ligger en sund og fornuftig holdning til andre mennesker og deres ve og vel. Du betaler ikke kun for den sundere bæredygtige vare – du er med til at vise nogle mennesker et andet sted i verden den respekt, vi alle har krav på. Som det hed i 60´erne
Trade, not Aid – Handel, ikke Almisser.
Her kan du læse meget mere om Fair Trade, Max Havelaar og andre beslægtede emner:
http://en.wikipedia.org/wiki/Fair_trade
www.maxhavelaar.dk
www.fairtrade.dk
Eller du kan ”google” og finde mange flere spændende sider på nettet!:)
Uldens egenskaberOprettet af Mette Òsland Pedersen lør, november 08, 2008 21:48:34En kunde spurgte engang om biodynamisk landbrug ikke var ”sådan noget med mystik og stjerner”? Det kunne jeg ikke helt svare på – og da slet ikke sig nej, da det nok også var det jeg selv forestillede mig.
Jo, der bliver taget højde for kosmos og stjernerne placering, men der ligger også en stor del forskning bag. Biodynamisk drift kan kaldes Økologi+. For, som nogle kloge hoveder har sagt, kan man godt dyrke økologisk med gevinsten for øje, men ikke biodynamisk, da det bygger på både et fysisk og et åndeligt grundlag. Biodynamik er sammensat af to græske ord bio (stof) og dynami (kraft), og en biodynamiker arbejder på at skabe en helhed af de to begreber. Det er nogle meget præcise anvisninger på hvordan man som landmand kan styrke alle dele af bedriften og dermed leve i harmoni med jorden. Udover det ydre praktiske arbejde, ligger det også i livsstilen at arbejde med det indre, det mentale, med f.eks. opmærksomhedsøvelser og studier. En biodynamisk drift er tæt knyttet til naturen, men også til familielivet og i det hele taget livet på gården – jeg gad godt have været barn sådan et sted…J
Det fysiske er den økologiske dyrkning, som vi kender den. Det er der hvor man kigger på næringsstofferne og pesticiderne, og hvor man ønsker at skabe så naturlige, fysiske vilkår for dyr og planter som muligt.
Det åndelige er baseret på Rudolf Steiners teorier, der betragter jorden som en åndelig helhed, hvor alt har både krop og sjæl. Og hvor man søger efter, at alt skal leve i åndelig harmoni med hinanden. Man mener at bl.a. jorden, planterne og dyrene har sine kosmiske rytmer, der er bestemt af månens og stjernernes faser. Følger man disse rytmer kan man styrke både udbytte og sundhed i afgrøderne.
Nu er det nok her, kæden hopper af for mange… og der bliver lidt mystisk, men der er som sagt foretaget en masse forsøg indenfor området, der viser at det rent faktisk virker. Igennem 50 år har en kvindelig forsker Maria Thun lavet forsøg der er mundet ud i en ”så-kalender” der angiver præcis hvornår der er bedst at så, gøde og høste. I den akademiske verden kaldes videnskaben for kronobiologi, det er læren om himmellegemernes indflydelse på jorden. Det eksempel vi alle kender til er tidevandet, men der er omkring 100 andre kosmiske rytmer, man videnskabeligt har bevist indvirker på livet på jorden.
Gødning er sagen… Kunstgødning går ind og nedbryder jordens modstandskraft, frugtbarhed og balance. Det gør afgrøderne svage så de ikke kan beskytte sig selv mod f.eks. sygdomsangreb. De får så et skvæt gift for at bekæmpe angreb, gift der trænger ind i planten og videre ned i jorden. De svage afgrøder indeholder ikke de stoffer vi, mennesker eller dyr, har behov for til at vokse os stærke, både fysisk men også åndeligt.
En af grundpillerne i biodynamisk drift er ko-gødningen, der omdannes til kompost inden den bruges på markerne. Hvor den økologiske drift vælger at gå ind og skære al kunstgødning og brug af giftstoffer væk, går den biodynamiske et skridt videre. Man har gennem forskning udviklet en række forskellige homøopatiske midler (kraftige planteudtræk), der tilsættes gødningen/komposten efter bestemte regler og på nøje bestemte tidspunkter. Denne kompost er bevist at være endnu mere effektiv end den rene økologisk gødning, den lugter mindre og giver mere udbytte.
”Gødningens værdi skal måles på den tilstand den efterlader jorden i - ikke i mængden af udbyttet” Justus von Liebig (1803-1873).
Biodynamisk uld. Biodynamisk uld kommer fra får fra biodynamiske bedrifter. Det kan være forskellige fåreracer, men til beklædning bruger man meget ofte merinould. Merinoulden er en utroligt blød og lækker uld, der ikke kradser. Ulden er meget krøllet og har meget tynde og fine fibre. Der bruges som sagt også andre uld-typer, og du kan regne med at finder du certificerede biodynamiske uld-varer, har du hænderne i noget af det bedste du kan få.
Den mest anerkendte biodynamiske mærkning er Demeter, som man også finder på rigtig mange uld-varer. Demeter er oprindelig en tysk mærkning - vil du læse mere om baggrunden for mærkningen, kan du klikke her. (Demeters hjemmeside – på tysk!)
Hos Ko og Ko er der et stort udvalg af økologisk uldtøj til børn helt fra baby op til str. 164. Der er alt i uldundertøj; kortærmet, langærmet, lange underhylere, huer, bodyer og sokker. Der er for øvrigt også de vidunderlige babynatdragter fra Lehenhof…
