Artikler fra Ko og Ko

Artikler fra Ko og Ko

Hvad gør bleerne for miljøet - og hvad er bedst?

Bleers miljøpåvirkningerPosted by Mette Òsland Pedersen 20 Jul, 2008 11:34:35

BLEERS MILJØPÅVIRKNING

– ENGANGSBLEER VS. STOFBLEER.

Artiklen er skrevet som et kort sammendrag af to rapporter om emnet, en svensk og en dansk. Nederst finder du oplysninger om begge rapporter.

Det har længe været diskuteret, hvad der er bedst – engangsbleer eller vaskbare stofbleer. Det er emner som energiforbrug og kemikalieindhold, der deler lejrene. Her vil jeg kun komme ind på de miljømæssige spørgsmål og ikke de decideret sundhedsmæssige, det kan du læse mere om andetsteds på hjemmesiden.

Miljøbelastninger ved engangsbleer

De væsentligste miljøbelastninger ved engangsbleer ligger i fremstillingen og bortskaffelsen, hvor de hos stofbleer ligger i energi og vandforbrug i forbindelse med vask og tørring.

Overraskende nok – i hvert fald for mig som inkarneret stofble-entusiast – er der ikke den store forskel på det samlede energiforbrug, om man vælger vaskbare eller engangsbleer. Men energiforbruget ligger forskellige steder i bleens ”liv”. Langt det største forbrug ved stofbleer ligger i vask af bleer, for slet ikke at tale om, hvis man tørretumbler dem. Energiforbruget ved produktion af stofbleer er meget lille, da produktionen er forholdsvis enkel. Ligeledes er forbruget ved afskaffelse nær nul, da bleerne kan genbruges og nedarves.

Energiforbrug ved fremstillingen og afskaffelse

Ved engangbleerne ligger energiforbruget i fremstillingen og her især i produktionen af den såkaldte fluffmasse. Fluffmassen er den sugende kerne i bleen, hvor de superabsorberende stoffer er indkapslet. Den er lavet af cellulose (træ), og energien bruges til at nedbryde træet. En anden stor del af energiforbruget ved engangsbleerne kommer fra fremstillingen af de plastkomponenter, der indgår i bleen; de superabsorberende banditter, polypropenplast og polyetylenplast til yder- og inderstof samt de forskellige dele, der bruges til at lukke bleen med. Resten kommer fra fremstilling af selve bleen og til transport.

De allerfleste engangsbleer, der ryger ud med husholdningesaffaldet, bliver brændt, hvorved de – hvis varmen fra forbrændingen udnyttes - genvinder en del af energiforbruget.

De kemiske miljøpåvirkninger

Engangsbleer består i store træk af to komponenter: træ (til cellulose/fluffmasse) og plast (til alt det andet).

Yderst og inderst er lag af polypropylenplast, et blødt non-woven materiale. Plastmaterialerne er fremstillet bl.a. af raffineret olie ved brug af naturgas. I det inderste lag er desuden et spredningslag i polypropenplast, der fordeler væsken i bleen samt lycra til elastikken om benene. Lukningen er ligeledes i forskellige plastkomponenter, hvoraf nogle som f.eks. PVC er kendte miljøbelastninger.

Kernen er af fluffmasse, fremstillet af cellulose. Ved fremstillingen bruges en del svovlholdige kemikalier, hvoraf blot en del kan genbruges. Der bruges også en del skrappe blegemidler, i nogle dele af verden foregår det med giftige klorgasser, mens det herhjemme hovedsageligt foregår med relativt ugiftige (!) klorsammensætninger, herunder chloroxid og brintoverilte. Til Svanemærkede bleer stilles en række krav til forbruget af kemikalier, især de mest giftige, samt til de anvendte blegemidler.

Siden er der de omdiskuterede superabsorberende stoffer, kaldet SAP. Det er plastkomponenter (polyakrylat) af akrylsyre, fremstillet af råolie. SAP ligner sukker i tør tilstand og bliver gele-agtigt, når det bliver vådt. Generelt krav er, at SAP skal kunne opsuge 25-100x sin egen egen vægt i væske.

Engangsbleer kan ikke komposteres p.g.a .deres plastindhold. Derfor bør engangsbleerne brændes selvom de har en dårlig brændværdi p.g.a. den indkapslede væde. Der forskes i at lave komposterbare bleer, men der er et stykke vej endnu da ca. 50% af plastkomponenterne ikke er biologisk nedbrydelige.

Stofbleers miljøpåvirkninger

Stofbleers værste miljøbelastning ligger i dyrkningen af den bomuld de fleste er lavet af – her taler jeg om den traditionelt dyrkede bomuld. Bomulden er den mest sprøjtede afgrøde i verden, og den efterfølgende behandling er det ene syrebad efter det andet – så der er ingen tvivl om, at skal man vælge bomuldsbleer, så skal de være økologiske. Traditionel bomuldsdyrkning er et kapitel i sig selv, og det kan du læse meget mere om under ”Om øko-tøj”.

Taler vi om økologisk dyrkede bomuldsbleer eller bambusbleer ligger miljøbelastningen egentlig udelukkende i energiforbrug ved vask. Bleerne kan genbruges og til slut er de fuldstændig biologisk nedbrydelige.

Det samlede energiforbrug og en sammenligning

For at tage forbruget i tal i forhold til et barns bleperiode er det samlede energiforbrug ved engangsbleer ca. 7,5GJ og ved stofbleer ca. 6 GJ. Bruger man tørretumbler ryger det tal dog meget højere op (ca. 14GJ) og mere end fordobler energiforbruget – så det er naturligvis anbefalet, at man tørrer på tørresnor.

Umiddelbart siger tallene os måske ikke ret meget, men det giver en idé om forskellen på energiforbruget – og at der ikke er den store forskel. Det skal dog påpeges at det er tale om en lige lang bleperiode for begge typer bleer, men en typisk stofbleperiode i realiteten er kortere end hos engangsbleerne.

En kort konklusion

Man kan udlede af de omfattende rapporter, at miljømærkede engangsbleer står langt bedre end traditionelle engangsbleer hvad angår udslip af miljøforstyrrende stoffer. Der fås derudover økologiske engangsbleer, Moltex, der ikke er blegede og tilsat unødvendige kemikalier, samt engangsbleer, Tushies, der ikke indeholder de skadelige SAP stoffer.

Vil man bruge vaskbare bleer, bør de være af økologiske materialer. Om det så skal være bambus, hamp eller bomuld er en smagssag. Man bør benytte miljømærkede vaskemidler og ikke tørretumbler.

Om man skal vælge det ene eller det andet må man gøre op med sig selv. Der er en vis miljøbelastning i begge tilfælde (igen, her taler jeg ikke om det sundhedsmæssige, udelukkende om miljø), hvor man dog kan sige, at det ligger mere i forbrugerens hænder, når man vælger de vaskbare. Og så må man jo også gøre op med sig selv om man synes at ord som ble, babynumse, syre og klor bør forekomme i samme sætning…

Kilder:

Baggrundsdokument for miljøvejledning for bleer (Hans Henrik Knudsen og Allan Herrsted Jensen, august 2005)

Bløjor og miljø – en miljøgranskning av sju olika sorters barnbløjor(Jan Wijkmark, Verna ekologi AB, januar 2004)

  • Comments(2)//www.koogko-blog.dk/#post3