Artikler fra Ko og Ko

Artikler fra Ko og Ko

Skadelige stoffer i hudplejeprodukter.

Hudpleje - skadelige stofferPosted by Mette Òsland Pedersen 21 Jul, 2008 14:27:55

Har du haft et økologisk hudplejeprodukt i hænderne og spekuleret over, hvad det betyder at det ikke indeholder b.la. parabener, ptalater, SLS og flere andrestoffer der ellers er almindelige i badeværelset? Jeg begyndte at undre mig over alle de stoffer og mærkelige navne en simpel boblebadssæbe indeholder – nu ønsker jeg halvt om halvt, at jeg havde ladet være med at grave mere i det…

Her følger er meget kortfattet liste over de mest skadelige stoffer – så kan du tage en studietur i badeværelset og se hvad du har fået for dine penge…

Parabener: Parabener er de almindeligste konserveringsmiddel i hudplejeprodukter. Der er især propylparaben og butylparaben du skal passe på. Det er svært nedbrydelige og giftige stoffer der optages og ophobes i kroppen. Stofferne kan være allergi-fremkaldende og hvad værre er, så har man fundet parabener i brystkræftknuder. De mistænkes derudover for, at være hormonforstyrrende. Parabener bruges ikke kun hudpleje-industrien, men også ofte i madvarer som farve- og smagsstoffer.

SLS – sodium lauryl sulphate: Ofte en meget stor bestanddel i sæber og tandpasta. Kort fortalt har SLS de egenskaber, at det skummer og affedter, hvilket i sig selv ikke lyder specielt foruroligende. Stoffet er et kraftigt rengøringsmiddel brugt til at rense værkstedsgulve o.lign. Det foretager samme proces med huden; det affedter og stripper huden for de naturlige fedt og efterlader den fuldstændig bar og ubeskyttet. Huden bliver irriteret og modtagelig for andre stoffer. I medicinalindustrien bruger man SLS til at rense/irritere huden b.la. for at teste andre kemiske midlers helende og godgørende effekt.

Det anbefales at man ikke får shampoo og sæbe i øjnene. Hos børn kan længerevarende brug af SLS påvirke øjnenes udvikling og hos voksne kan det give sår i øjnene. Og når man tænker på at SLS også kan påvirke hårvækst og give sår og irritationer i mundhulen, bliver det mere og mere uforståeligt, at det bruges så meget i shampoo og tandpasta…men det er naturligvis billigt…
Vær opmærksom på at Svanemærkede produkter ikke har regler om SLS.

Syntetiske duftstoffer: En duft kan bestå af op til 200 forskellige dele, d.v.s. en kemisk duft indeholder en hulens masse forskellige kemiske stoffer, du ikke finder på varedeklarationen. Mange syntetiske duftstoffer kan give parfume-allergi og udslæt.

Ptalater: Ptalater bruges som blødgørende stof i plast, og de farlige af slagsen er oftest kendt fra legetøj og andre ting i plast eller pvc. Det er en række industrielle kemikalier, der knyttes til nedsat fertilitet, altså evnen til at få børn, samt give fosterskader. Forsøg har vist, at ptalater derudover kan give nyre- lever- lungeskader.
Cremer og sæber indeholder i følge Miljøstyrelsen ikke skadelige ptalater, de findes kun i kosmetik – så skal du købe den slags, så kig lige på indholdet! Forskellige stikprøvecheck har vist at op mod 75% af alle hudplejeprodukter indeholder ptalater, mange uden at opgive det på ingredienslisten.

Stofferne herover er en liste der fortsat vil blive opdateret – kender du til stoffer du mener, der bør tilføjes, så kontakt Ko og Ko!


Kilder:
www.mst.dk (Miljøstyrelsens hjemmeside)
www.miljoeogsundhed.dk (Miljø og Sundheds hjemmeside)
http://www.cosmeticsdatabase.com/special/parentsguide/ (engelsksproget side om hudplejeprodukter til børn)
http://www.ecocouncil.dk/download/kropspleje_rengoering.pdf (pdf om skadelige stoffer i hudpleje og rengøringsmidler)
http://www.miljoeogsundhed.dk/filarkiv/parfumefolder2.pdf (liste over de 26 særligt allergifremkaldende duftstoffer)

http://www.live-naturally.co.uk/article/Parabens-and-their-effects (Om parabener - på engelsk)
http://www.live-naturally.co.uk/article/Sodium%20Lauryl%20Sulphate:%20SLS (Om SLS – på engelsk)

Du kan finde meget mere om emnet via Google…bare klø på, oplysningerne ligger bare og venter!:)


  • Comments(0)//www.koogko-blog.dk/#post13