Artikler fra Ko og Ko

Bisphenol-A - et af nutidens fy-ordPlast-materialer

Posted by Mette Òsland Pedersen 24 Sep, 2009 13:07:33

Stoffet er nu forbudt i produkter til småbørn i Danmark! (tilføjet august09)

Et af fy-ordene i øjeblikket, når man taler småbørn og kemi, er bisphenol-A (forkortet til BPA), og det er ikke uden grund. Man har i årevis haft stoffet mistænkt for at have skadelige effekt, især overfor gravide, fostre og børn. Det er symptomer som hormonforstyrrelser, forhøjet kræftrisiko og nedsat forplantningsevne der skræmmer.Blog image

BPA ligger på EU´s liste over hormonforstyrrende stoffer. Der er p.t. ingen regler for hvilke produkter stoffet må indgå i, dog er der fastsat en række grænseværdier for, hvor stort indholdet må være (*1) Med den begrundede mistanke om skadelige effekter kan man jo så undre sig over, hvorfor der ikke er nogen villighed til at forbyde stoffet, ligesom man i foråret 2008 valgte at gøre i Canada. Et af problemerne med grænseværdierne er at man kigger på, hvor meget af stoffet der lækkes ud fra produktet. Som nyt overholdes grænserne fint, men ved almindelig slid og brug hvor tingene bliver ridsede, slipper mere og mere af stoffet ud. Det Økologiske Råd går linen ud og mener at:” EU bør tage forsigtighedsprincippet i brug og forbyde anvendelsen af bisphenol-A, da der er begrundet mistanke angående hormonforstyrrende effekter, evne til at skade forplantningen og ufødte fostre, samt kræftfremkaldende virkning.” (*2) En holdning Forbrugerrådet er enig i.

Et hormon der bevægede sig over i plastindustrien

Bisphenol-A er et såkaldt syntetisk østrogen-hormon, der blev opdaget i 30´erne. Meningen var at bruge stoffet i medicinal-industrien, men man fandt andre og bedre stoffer til de formål. Siden er stoffet blevet ”genopdaget” af plastindustrien, hvor det bl.a. bruges til at hærde plastmaterialet polycarbonat (Forkortet til PC). Det er en gennemsigtig, let og stærk plast, der tåler både høj varme og kulde og har rigtig god elektrisk modstand. PC bruges til mange af de ting vi omgiver os med i dagligdagen, f.eks. cd´er, elektrisk og elektronisk udstyr og beholdere til mad, herunder sutteflasker og plastbøtter.

BPA bruges andre steder, bl.a. i bestemte typer tandplomber (!!!), i den vandtætte belægning i konservesdåser og til at hærde splintfrit glas. Det kan være meget svært at undgå stoffet, så derfor er der flere organisationer, der anbefaler et forbud.

Hormonforstyrrelser, brystkræft, nedsat sædkvalitet – listen er lang…

Som nævnt i introen er BPA mistænkt for mange forskellige skadelige virkninger, og det ligger direkte for, at siden det er et østrogen-hormon (kvindeligt hormon), kan det give hormonforstyrrelser - det kan bl.a. ses i at børn kommer for tidligt i pubertet. Man har hos piger set tegn på problemer med livmoderen og hos drenge med nedsat sædkvalitet. Derudover sættes BPA i forbindelse med bryst- og prostatakræft.

Forskning og den nyeste viden

Den nyeste forskning i USA viser at stoffet muligvis er endnu farligere end man hidtil har troet. I en rapport fra NTP (National Toxicology Program)(*3) viser de bekymring for om stoffet kan have negativ effekt på hjernen og prostatakirtlen hos fostre og småbørn .

Hvad kan du gøre for at undgå bisphenol-A?

Til fremstilling af plastbeholdere og sutteflasker har bevidste producenter valgt plastmaterialet PES eller polyethersulfon, der ikke indeholder BPA, men har de samme egenskaber som polycarbonat. Så vil du undgå de hormonforstyrrende stoffer anbefales det fra IMS, at du vælger flasker i PES eller glas, og at du sørger for at smide gamle ridsede flasker ud. BPA er bundet i produktet, f.eks. sutteflasken, når det er nyt, men når flasken bliver ridset og slidt trænger små mængder af stoffet ud og bliver blandet med flaskens indhold. Jeg ser det lidt for mig som når man maler kaffebønner, jo bedre man maler (ridser) dem jo bedre trænger smagsstofferne ud. :)

Mange plastprodukter er forsynet med en trekantsmærkning, der fortæller hvilket materiale det er lavet af. Er det polycarbonat vil det have trekantsmærket med et 7-tal i midten – se billedet herunder!

Blog image

En kort afrunding…

Jeg har ledt højt og lavt efter oplysninger om BPA og fundet en masse, men det er tydeligvis ikke alle der er lige enige om stoffets skadelige virkninger. I industrien mener man ikke problemerne er værd at snakke om, mens man på sundhedsområdet er noget mere skeptiske. Det er lidt interessant at de danske politikere ikke er villige til at forbyde et stof, der har så mange mulige synder på sin samvittighed, og jeg kan ikke lade være med at tænke på hvis tarv man der ønsker at beskytte…

Ko og Ko´s produkter

Jeg har valgt at forhandle bisphenol-A fri sutteflasker fra amerikanske Green To Grow. Flaskerne har vundet PTPA´s test som bedste produkt til småbørn i 2008 (Parents Tested Parents Approved).

Udover at flaskerne er BPA-fri har firmaet miljøet i tankerne hele vejen igennem, både i produktionen og helt ud til detaljerne i emballagen. De fås i tre typer og leveres med siliconesutter. Derudover kan du købe forskellige slags natursutter, der passer til. KLIK HER for at se alle modeller og sutter!

Noter:

(*1)http://www.mst.dk/Kemikalier/Fokus+paa+saerlige+stoffer/Hormonforstyrrende+stoffer/EUs+liste+over+hormonforstyrrende+stoffer/ (Miljøstyrelsen)

(*2)http://www.ecocouncil.dk/default.htm?http&&&www.ecocouncil.dk/arkiv/2007/norge_forbud_kemikalier.html (Det Økologiske Råd)

(*3) http://cerhr.niehs.nih.gov/chemicals/bisphenol/draftBPA_MtgSumm080807.pdf (Amerikansk rapport, lidt tungt stof, men interessant!)

Links, kilder og mere læsestof

http://www.greentogrow.com/ (Green to Grow´s egen hjemmeside)

http://www.thegreenguide.com/doc/88-89/plasticsnumbers (Hvis du vil vide mere om de forskellige trekantsmærkninger)

http://www.forbrugerraadet.dk/nyheder-alle/nyhed240 (Fra Forbrugerrådets hjemmeside)

http://plast.dk/Fakta/FaktaomBisphenolA/ (Plastindustriens hjemmeside)

Pololo og Ecopell skindPololo

Posted by Mette Òsland Pedersen 13 Jan, 2009 11:22:13

Pololo - en tysk succeshistorie

Det tyske firma der laver de skønne skindfutter, du kan købe hos Ko og Ko, blev stiftet i 2003 i Berlin, og har siden gået sejrsgang med de sunde og flotte i hele den vestlige del af Europa. De bruger udelukkende det miljøvenlige Ecopell-skind til skoene, skind der er avlet og forarbejdet lokalt, så der ikke lægges en masse ekstra transport ind i CO2-regnskabet.

Der bliver stillet meget strenge miljøkrav til hele produktionen, og som Charlotte Primherz fra Pololo fortæller, ”trods det at alt skindet ikke er økologisk, betragter Pololo sig som en økologisk virksomhed”.

I 2004 fik virksomheden en pris fra Greenpeace for at være ”exceptionelt miljø- og socialt bevidste i deres produktion”. Prisbelønningen kan du bruge som din sikkerhed for, at det du får virkelig er det bedste.

I 2007 undersøgte det tyske firma Fresenius skindet fra Pololo for skadelige virkninger. Der blev testet på 50 mennesker med forskellige hudproblemer, fra let allergi til neodermitis. Resultatet var at ingen testpersoner reagerede på skoene og de har derfor fået betegnelsen ”harmless with regards to the possibility of skin irritation” – uskadelige i forhold til muligheden for hudirritation. ( Test no. 906604-02, hvis du vil læse hele testen)

Ecopell – en miljøvenlig produktion...

...med hjerne og hjerte på det rette sted

Ecopell-skind (og læder) forarbejdes af firmaet Schomisch, der har hjemme i Bayern, et stort landbrugsområde i det sydlige Tyskland. Alle skind er fra Bayern-området, og den forholdsvis korte transporttid fra slagteri til fabrik gør, at skindene kun bliver konserveret med is og ikke med salt eller kemi, som eller normalt bruges når frisk skind skal transporteres. Fordelen ved is, er at salt/kemiske midler siden skal vaskes ud inden skindet kan begynde forarbejdningen. En anden fordel ved den korte transport er naturligvis hensynet til udledning af co2 ved kørslen.

Der benyttes først og fremmest skind fra økologiske landbrug, men da udbuddet er begrænset inden for den valgte 500 km radius, suppleres med skind fra traditionelle landbrug. Målet er udelukkende at bruge økologisk skind, men det er endnu ikke muligt.

Der bruges kun naturlige, biologisk nedbrydelige materialer i selve processen bruges udelukkende naturlige materialer, der er biologisk nedbrydelige, så der på intet tidspunkt tilsættes skadelige kemikalier, der siden kan forurene enten naturen eller det færdige produkt. Der benyttes derudover kun ekstrakter fra nytteplanter der dyrkes i plantager til formålet.

Farverne der bruges ved farvningen er fri for tungmetaller, og indeholder ingen skadelige kemiske substanser, men det gælder som ved alt andet farvet tekstilmateriale, at det kan afgive overskudsfarve. Jo mørkere en farve, jo større risiko for afsmitning. Ecopell læderet/skindet har ikke fået noget efterbehandling med plast, der lukker porene i skindet. Det gør at det med tiden får en smuk patina og at det holder meget længe uden at krakkelere.

Selve processen i store træk

Først sættes skindet i blød i vand for at fjerne skidt. I det efterfølgende bad af kalk og naturlige enzymer blødgøres hårene, så de er nemmere at fjerne. Sidste forbehandling inden garvningen er hvor skindet bliver lagt i myresyre, der gør det nemmere for garvesyren at trænge ind og binde sig til skindet.

Skindet er siden lagt i blød i flere omgange i en stadig stærkere blanding af planteekstrakter fra Valonea eg, rabarber og tara-frugt. Tre planter der alle har et højt indhold af tannin (garvesyre). I slutningen af garvningen farves skindene og der tilsættes fedt. Herefter presses det meste vand ud af skindene, inden de ved håndkraft spændes op på rammer og tørres ved svag varme i store ovne. Skindene strækkes minimalt, hvilket gør at de ikke med tiden kryber sammen igen..

Som et sidste led bliver skindene ”tørretumblet” i kæmpestore maskiner, hvorefter de er bløde og fleksible – og klar til brug.

Kilder:

http://ecopell.de/us/1_ecopell.htm

http://pololo.de/en/wissen/index.html

Ko og Ko forhandler 10 forskellige modeller fra Pololo i størrelserne fra 18/19 til 32/33 – den ene sødere end den anden – så klik her og vælg din favorit!

Garvning med hjernemasse -ummmGarvning og skind

Posted by Mette Òsland Pedersen 13 Jan, 2009 11:16:48

Garvning med hjernemasse – ummm, lækkert…

”Braintanning” – eller hjernegarvning, på godt dansk – er, som ordet fortæller, når man bruger dyrets egen hjerne til at blødgøre skindet med. Det er en meget omstændelig affære, der kan tage op til et år, men der er heldigvis stadig den dag i dag ”garvenørder” der bruger metoden og holder det interessante håndværk i hævd. Det tager som sagt meget lang tid, men resultatet skulle efter sigende være værd at vente på!

Metoden blev brugt over hele verden

Man har fundet ”hjernegarvet” skind i både Asien, Afrika og Nord- og Sydamerika, så det var en alment brugt metode og de ældste eksempler kan dateres helt tilbage til stenalderen. Metoden har været brugt kommercielt i England og Tyskland helt frem i det 20. århundrede – dog ikke i større målestok, da det som sagt er meget tidskrævende.

Don´t try this at home…

Skindet skal først vaskes, og kød-, og fedt rester fjernes. Siden blødgøres hårene med f.eks. urin (det bruger man nok ikke så meget i dag, men lur mig om der ikke er nogle der er ”nørdede” nok!) eller kalk, hvorefter skindet skrabes rent. Skindet lagres siden i salt, til det er helt rent og fri for al kød, hår og fedt – det er nu meget stift. Det bliver garvet/lagt i blød i mange omgange i stadig stærkere ”hjerneopløsning”, og mellem hver iblødsætning skal det strækkes og børstes indtil det er tilstrækkeligt blødt og fleksibelt. Det der gør hjernemasse effektiv til garvning er det store indhold af fedt – og så er det jo været praktisk, da det er lige ved hånden. Om hjernemassen har haft andre nyttige egenskaber – altså i død tilstand – ved jeg ikke, selvom jeg begynder at få flashbacks fra en gammel Indiana Jonesfilm…

Hvordan man i sin tid har fået idéen til at garve med hjernemasse, er jo et spørgsmål man kan hygge sig med at fundere over…det kommer i samme skuffe som det fermenterede islandske hajkød, men det er en anden historie

Et engelsk ordsprog siger at:

”alle dyr har hjerne nok til at beskytte sit eget skind, dødt eller levende”.

Garvning af skindGarvning og skind

Posted by Mette Òsland Pedersen 13 Jan, 2009 10:57:24

Hvordan garver man skind? – og hvad betyder ordet egentlig?

Man har kendt til beklædning og andre nyttevarer i skind siden de første mennesker, og man finder henvisninger til skindbeklædning i Bibelen og endda beskrivelser af garvning i Homers ”Iliaden”. Det giver sig selv, at behandlingen af skindet har ændret sig meget gennem tiden, hvor de tidligste eksempler man har fundet er skind garvet med dyrehjerne og galde. Pirker dét til din fantasi, kan du læse mere om det ved at klikke her!

Garvning – en kort ordforklaring

At garve skind betyder at blødgøre det, så det kan bruges til f.eks. beklædning. Inden skindet garves gennemgår det en række rengørende behandlinger, og efter selve garvningen bliver skindet farvet og i mange tilfælde bliver det efterbehandlet med en plastik-coating for at skjule evt. fejl og pletter.

Mineralsk garvning - garvning med tungmetallet krom

Al garvning hvor man bruger mineraler kaldes Mineralsk garvning. Man kan bruge flere forskellige mineraler, men det mest benyttede er tungmetallet krom (op mod 90% af alt skind garves med krom). Krom-garvningen tager en dags tid, og er dermed den langt den hurtigste garvemetode man kender. Behandlingen er i store træk at skindet først bliver sat i blød i saltsyre, hvorefter det garves i en krom-sulfat opløsning indeholdende krom3-salte. Disse salte er allergifremkaldende og kan give kronisk kontaktallergi.

For at undgå at skindet bliver angrebet af bakterier under behandlingen bliver det ofte behandlet med det kemiske middel PCP, et stof der kan virke skadeligt på bl.a. lever, lunger og nervesystemet, selv ved kort påvirkning. Det er mest et problem i industrien, da der ikke sidder så meget af det tilbage i det færdige produkt.

I et normalt skind er der små fejl, pletter eller andre ujævnheder – det afhjælpes ved at give det færdige produkt et overtræk af polyurethan eller akrylater, der skjuler fejl og pletter. Belægningen gør at skindet ikke længere kan ånde og det mister sine naturlige egenskaber. Det er lidt i tråd med, når man giver ulden en superwash behandling…

Problemerne ved mineralsk garvning

Det er klart at den mineralske garvning har slået igennem, da den er meget billig i forhold til den anden kommercielt brugte metode - vegetabilsk garvning. Problemerne ved den billige kromgarvning er naturligvis alle de skadelige kemikalier der bruges og siden udledes i miljøet, samt sidder tilbage i det færdige produkt. Krom3-salte kan give allergiske reaktioner, og kan under visse omstændigheder omdannes til det kræftfremkaldende stof, hexavalent krom eller krom4-salt. Det menes at sved kan være en af de faktorer der omdanner krom3-salte til krom4-salte. Endnu er der intet bevis for mistanken, men det peger derhen ad eftersom flere større industrivirksomheder f.eks vælger at undgå kromgarvede arbejdshandsker…Og jeg har det sådan, at hvis det betragtes som skadelige for voksne industriarbejdere, så er det ikke godt nok til mine unger.

Den sundere vegetabilske garvning

Der er heldigvis alternativer – som med alt andet – til de skadelige stoffer, og i det her tilfælde drejer det sig om den vegetabilske garvning. Skindene er forberedt ved hjælp af salt fremfor saltsyre og til selve garvningen bruger man forskellige planteekstrakter. Mange forskellige typer bark og rødder har et højt indhold af tannin (garvesyre), det blødgørende stof man bruger til garvningen. Helt dagligdags planter som rabarber, eg og kastanie bruges i stor stil. Garvning med planter er meget dybtgående og op mod 80% af garvesyren optages i skindet, hvilket giver forholdsvis lidt overskudstof – og det der er, er 100% biologisk nedbrydeligt. Vegetabilsk garvet skind og læder er generelt meget holdbart, og bliver ofte brugt til møbler, kufferter og andre stærke produkter – og også til de blødeste, lækre hjemmesko…som de skindfutter der kommer fra tyske Pololo. Holdet bag Pololo har været foregangskvinder når det gælder miljøhensyn i forbindelse med læderindustrien og blev i 2004 prisbelønnet fra Greenpeace. Vil du læse mere om Pololo og deres forhold til miljø og skindproduktion kan du klikke her.

Har du måske lyst til at prøve selv?

Det her er naturligvis ikke en udtømmende beskrivelse af de forskellige garvemetoder, da der er et utal af forskellige stoffer der kan bruges til garvning. Mange hobbygarvere bruger alun (en anden type mineralsk garvning) og groft salt, og får rigtig flotte resultater – men som de kloge siger; skal det være godt, tager det tid… Har du lyst til at vide mere om hvordan du måske selv kan lære at garve, er der nogle links herunder.

Kilder:

http://en.wikipedia.org/wiki/Tanning

http://ezinearticles.com/?Tanning-Leather&id=312964

http://www.affaldsinfo.dk/Virksomheder/Faktaark+-+brancher/Tekstil-,+bekl%c3%a6dnings-+og+l%c3%a6derindustri/L%c3%a6derindustri

Om at garve selv:

http://www.gedholm.dk/skindgarvning.htm

http://www.faareogkograesserforeningen.dk/garvning%20af%20skind.htm

Biodynamisk landbrug – en slags udvidet økologi.Uldens egenskaber

Posted by Mette Òsland Pedersen 08 Nov, 2008 21:48:34

En kunde spurgte engang om biodynamisk landbrug ikke var ”sådan noget med mystik og stjerner”? Det kunne jeg ikke helt svare på – og da slet ikke sig nej, da det nok også var det jeg selv forestillede mig.

Jo, der bliver taget højde for kosmos og stjernerne placering, men der ligger også en stor del forskning bag. Biodynamisk drift kan kaldes Økologi+. For, som nogle kloge hoveder har sagt, kan man godt dyrke økologisk med gevinsten for øje, men ikke biodynamisk, da det bygger på både et fysisk og et åndeligt grundlag. Biodynamik er sammensat af to græske ord bio (stof) og dynami (kraft), og en biodynamiker arbejder på at skabe en helhed af de to begreber. Det er nogle meget præcise anvisninger på hvordan man som landmand kan styrke alle dele af bedriften og dermed leve i harmoni med jorden. Udover det ydre praktiske arbejde, ligger det også i livsstilen at arbejde med det indre, det mentale, med f.eks. opmærksomhedsøvelser og studier. En biodynamisk drift er tæt knyttet til naturen, men også til familielivet og i det hele taget livet på gården – jeg gad godt have været barn sådan et sted…J

Det fysiske er den økologiske dyrkning, som vi kender den. Det er der hvor man kigger på næringsstofferne og pesticiderne, og hvor man ønsker at skabe så naturlige, fysiske vilkår for dyr og planter som muligt.

Det åndelige er baseret på Rudolf Steiners teorier, der betragter jorden som en åndelig helhed, hvor alt har både krop og sjæl. Og hvor man søger efter, at alt skal leve i åndelig harmoni med hinanden. Man mener at bl.a. jorden, planterne og dyrene har sine kosmiske rytmer, der er bestemt af månens og stjernernes faser. Følger man disse rytmer kan man styrke både udbytte og sundhed i afgrøderne.

Nu er det nok her, kæden hopper af for mange… og der bliver lidt mystisk, men der er som sagt foretaget en masse forsøg indenfor området, der viser at det rent faktisk virker. Igennem 50 år har en kvindelig forsker Maria Thun lavet forsøg der er mundet ud i en ”så-kalender” der angiver præcis hvornår der er bedst at så, gøde og høste. I den akademiske verden kaldes videnskaben for kronobiologi, det er læren om himmellegemernes indflydelse på jorden. Det eksempel vi alle kender til er tidevandet, men der er omkring 100 andre kosmiske rytmer, man videnskabeligt har bevist indvirker på livet på jorden.

Gødning er sagen… Kunstgødning går ind og nedbryder jordens modstandskraft, frugtbarhed og balance. Det gør afgrøderne svage så de ikke kan beskytte sig selv mod f.eks. sygdomsangreb. De får så et skvæt gift for at bekæmpe angreb, gift der trænger ind i planten og videre ned i jorden. De svage afgrøder indeholder ikke de stoffer vi, mennesker eller dyr, har behov for til at vokse os stærke, både fysisk men også åndeligt.

En af grundpillerne i biodynamisk drift er ko-gødningen, der omdannes til kompost inden den bruges på markerne. Hvor den økologiske drift vælger at gå ind og skære al kunstgødning og brug af giftstoffer væk, går den biodynamiske et skridt videre. Man har gennem forskning udviklet en række forskellige homøopatiske midler (kraftige planteudtræk), der tilsættes gødningen/komposten efter bestemte regler og på nøje bestemte tidspunkter. Denne kompost er bevist at være endnu mere effektiv end den rene økologisk gødning, den lugter mindre og giver mere udbytte.

”Gødningens værdi skal måles på den tilstand den efterlader jorden i - ikke i mængden af udbyttet” Justus von Liebig (1803-1873).

Biodynamisk uld. Biodynamisk uld kommer fra får fra biodynamiske bedrifter. Det kan være forskellige fåreracer, men til beklædning bruger man meget ofte merinould. Merinoulden er en utroligt blød og lækker uld, der ikke kradser. Ulden er meget krøllet og har meget tynde og fine fibre. Der bruges som sagt også andre uld-typer, og du kan regne med at finder du certificerede biodynamiske uld-varer, har du hænderne i noget af det bedste du kan få.

Den mest anerkendte biodynamiske mærkning er Demeter, som man også finder på rigtig mange uld-varer. Demeter er oprindelig en tysk mærkning - vil du læse mere om baggrunden for mærkningen, kan du klikke her. (Demeters hjemmeside – på tysk!)

Hos Ko og Ko er der et stort udvalg af økologisk uldtøj til børn helt fra baby op til str. 164. Der er alt i uldundertøj; kortærmet, langærmet, lange underhylere, huer, bodyer og sokker. Der er for øvrigt også de vidunderlige babynatdragter fra Lehenhof…

Skadelige stoffer i hudplejeprodukter.Hudpleje - skadelige stoffer

Posted by Mette Òsland Pedersen 21 Jul, 2008 14:27:55

Har du haft et økologisk hudplejeprodukt i hænderne og spekuleret over, hvad det betyder at det ikke indeholder b.la. parabener, ptalater, SLS og flere andrestoffer der ellers er almindelige i badeværelset? Jeg begyndte at undre mig over alle de stoffer og mærkelige navne en simpel boblebadssæbe indeholder – nu ønsker jeg halvt om halvt, at jeg havde ladet være med at grave mere i det…

Her følger er meget kortfattet liste over de mest skadelige stoffer – så kan du tage en studietur i badeværelset og se hvad du har fået for dine penge…

Parabener: Parabener er de almindeligste konserveringsmiddel i hudplejeprodukter. Der er især propylparaben og butylparaben du skal passe på. Det er svært nedbrydelige og giftige stoffer der optages og ophobes i kroppen. Stofferne kan være allergi-fremkaldende og hvad værre er, så har man fundet parabener i brystkræftknuder. De mistænkes derudover for, at være hormonforstyrrende. Parabener bruges ikke kun hudpleje-industrien, men også ofte i madvarer som farve- og smagsstoffer.

SLS – sodium lauryl sulphate: Ofte en meget stor bestanddel i sæber og tandpasta. Kort fortalt har SLS de egenskaber, at det skummer og affedter, hvilket i sig selv ikke lyder specielt foruroligende. Stoffet er et kraftigt rengøringsmiddel brugt til at rense værkstedsgulve o.lign. Det foretager samme proces med huden; det affedter og stripper huden for de naturlige fedt og efterlader den fuldstændig bar og ubeskyttet. Huden bliver irriteret og modtagelig for andre stoffer. I medicinalindustrien bruger man SLS til at rense/irritere huden b.la. for at teste andre kemiske midlers helende og godgørende effekt.

Det anbefales at man ikke får shampoo og sæbe i øjnene. Hos børn kan længerevarende brug af SLS påvirke øjnenes udvikling og hos voksne kan det give sår i øjnene. Og når man tænker på at SLS også kan påvirke hårvækst og give sår og irritationer i mundhulen, bliver det mere og mere uforståeligt, at det bruges så meget i shampoo og tandpasta…men det er naturligvis billigt…
Vær opmærksom på at Svanemærkede produkter ikke har regler om SLS.

Syntetiske duftstoffer: En duft kan bestå af op til 200 forskellige dele, d.v.s. en kemisk duft indeholder en hulens masse forskellige kemiske stoffer, du ikke finder på varedeklarationen. Mange syntetiske duftstoffer kan give parfume-allergi og udslæt.

Ptalater: Ptalater bruges som blødgørende stof i plast, og de farlige af slagsen er oftest kendt fra legetøj og andre ting i plast eller pvc. Det er en række industrielle kemikalier, der knyttes til nedsat fertilitet, altså evnen til at få børn, samt give fosterskader. Forsøg har vist, at ptalater derudover kan give nyre- lever- lungeskader.
Cremer og sæber indeholder i følge Miljøstyrelsen ikke skadelige ptalater, de findes kun i kosmetik – så skal du købe den slags, så kig lige på indholdet! Forskellige stikprøvecheck har vist at op mod 75% af alle hudplejeprodukter indeholder ptalater, mange uden at opgive det på ingredienslisten.

Stofferne herover er en liste der fortsat vil blive opdateret – kender du til stoffer du mener, der bør tilføjes, så kontakt Ko og Ko!


Kilder:
www.mst.dk (Miljøstyrelsens hjemmeside)
www.miljoeogsundhed.dk (Miljø og Sundheds hjemmeside)
http://www.cosmeticsdatabase.com/special/parentsguide/ (engelsksproget side om hudplejeprodukter til børn)
http://www.ecocouncil.dk/download/kropspleje_rengoering.pdf (pdf om skadelige stoffer i hudpleje og rengøringsmidler)
http://www.miljoeogsundhed.dk/filarkiv/parfumefolder2.pdf (liste over de 26 særligt allergifremkaldende duftstoffer)

http://www.live-naturally.co.uk/article/Parabens-and-their-effects (Om parabener - på engelsk)
http://www.live-naturally.co.uk/article/Sodium%20Lauryl%20Sulphate:%20SLS (Om SLS – på engelsk)

Du kan finde meget mere om emnet via Google…bare klø på, oplysningerne ligger bare og venter!:)


Lidt om hudplejeprodukter…Lidt om hudplejeprodukter...

Posted by Mette Òsland Pedersen 21 Jul, 2008 14:25:58

I gamle dage troede man at huden var en tæt beskyttende hinde, hvor intet kunne trænge igennem og som beskyttede mod hvad man nu kunne finde på at udsætte den for. Nu ved vi at huden beskytter i høj grad, men den er ikke uigennemtrængelig. Overfladen er fyldt med små ”huller” eller porer, der både kan optage noget udefrakommende og kan afgive f.eks. sved og affaldsstoffer. Går man ind og ødelægger hudens naturlige egenskaber, kan den ikke længere beskytte og fungere optimalt – og netop mange af de billige tilsætnings- og fyldstoffer i hud”pleje”produkter går ind og nedbryder og og ødelægger hudens egen funktion. Det gør, at man må tilføre endnu flere blødgørende og fugtgivende stoffer, der siden skal renses af osv osv.

Egentlig burde rent vand være det foretrukne ”vaskemiddel”, og især til de helt små børn. Men påvirkningen af huden sker ikke kun fra det vi smører på, men også fra maden vi spiser, forurening i miljøet, kemi i møbler og tøj, så det kan blive nødvendigt at tilføre huden det den mangler i form af f.eks. fugtgivende creme. Hver dag bliver vi bombarderet med påvirkninger, der af mange vi ikke kan gøre noget ved…men der er ting vi kan gøre noget ved, så hvorfor ikke gøre det vi kan?

Børns hud er langt mere sart end vi voksnes og derfor er det vigtigt, vi passer ekstra godt på den. Ca. 60% af alt hvad vi smører på huden optages af kroppen, og en del af de stoffer er oplagres inde i kroppen for tid og evighed, som. f.eks. parabener. Hvor de lagres er forskelligt, men de fleste ender i kroppens affaldsdepot, leveren. Der er flere gode steder at checke stoffer inden du køber et produkt, en god mulighed på engelsk er: www.ewg.org. En anden mulighed for at være på den sikre side er, at købe økologiske produkter, der ikke indeholder en masse uønskede kemiske stoffer.

Indholdsstoffer i naturlige og økologiske plejeprodukter
Vidste du for resten, at for at kalde et hudplejeprodukt naturligt, skal det indeholde 2% naturlige ingredienser? Men hvad med de resterende 98%? – Jo, det kan såmænd være en skøn blanding af hormonforstyrrende, kræftfremkaldende allergener, men produktet må stadig kaldes ”naturligt”.

I traditionelle økologiske produkter skal der være mindst 70% økologiske ingredienser. Derudover er en lang række problematiske stoffer som parabener, SLS/SLES (sodium lauryl sulfat), ptalater og syntetiske duft og farvestoffer forbudt.

Miljømærkninger for hudplejeprodukter
Der findes endnu ingen global mærkning for økologiske hudplejeprodukter, men der er nogle gængse krav til oplysning om indhold, så ved du lidt om hvad du bør undgå er det er stor hjælp. Klik her for at læse mere!
Den strengeste mærkning, indtil videre, indenfor hudpleje generelt er den engelske økologiske mærkning fra Soil Association, der kræver mindst 95% økologisk indhold. For de reneste produkter, kig efter Soil Association eller Ecocert mærkerne.

Der findes en række produkter på det danske marked med Svanemærket, de er klart at foretrække frem for de traditionelle. Men selv i de produkter kan man finde tvivlsomme stoffer som SLS, så hold øjnene åbne og husk at din barns hud skal holde i mange, mange år – og en anden ting…hvor meget bruger du på hudpleje til dig selv???

Kilder:
http://www.soilassociation.org (Den engelske Soil Association)
www.ewg.org (Environmental working group – på engelsk)
www.spieziaorganics.com (artikler om økologisk hudpleje mm – på engelsk)

GOTS – Globale standarder for økologiske tekstiler GOTS

Posted by Mette Òsland Pedersen 21 Jul, 2008 14:24:09

Lidt historie…
De første tiltag for at styre den økologiske tekstilfremstilling kom midt i 80´erne og i 1989 blev den første egentlige organisation AKN, med nedskrevne regler for økologisk tekstilindustri, stiftet i Tyskland. Siden har mange andre mærkninger/certificeringer set dagens lys og i 2002 blev man enige om at forsøge at fastsætte en række globale standarder for dyrkning og efterbehandling af de økologiske tekstiler.

I 2006 blev den nyeste og mest gennemarbejdede udgave af GOTS sendt ud, og det er den udgave I her får et sammendrag af.

Formålet med standarderne
Formålet med standarderne er at fastsætte kravene til de økologiske tekstiler, fra dyrkning over høstning og den videre forarbejdning indtil de lander hos forbrugeren. Der stilles krav om både det miljømæssige og det sociale ansvar, og det gøres for at beskytte både producent og forbruger.

Økologiske tekstiler kan deles op i to kategorier:
A: Økologiske eller ”økologiske – under omlægning” (Omlægning er den tid på 3 år, der skal gå fra man begynder at dyrke økologisk og indtil dyrkningen betragtes som værende økologisk. Er der tale om den type produkt skal det fremgå af beskrivelsen) 95% eller mere af fibrene skal være certificeret økologiske eller under omlægning. De resterende 5% må være ikke-økologiske naturlige eller syntetiske fibre. Der stilles dog strenge krav til de 5%, som du kan læse mere om på GOTS´s hjemmeside.

B: Produceret med X % økologiske materialer eller med X % ”økologiske – under omlægning” materialer.
70% - 95% eller mere af fibrene skal være certificerede økologiske (eller under omlægning) De resterende op til 30% må være ikke-økologiske naturlige eller syntetiske fibre. Der stilles dog strenge krav til de 30% og regenererede eller syntetiske fibre må kun udgøre max. 10%.

Retningslinierne generelt
Går man ind og nærlæser retningslinierne, kan man se at det hele er udspecificeret. Sytråd må godt være syntetisk, men broderitråd skal være naturlig. Skulderpuder må godt være i syntetiske materialer, ligesom hattebånd, men kantebånd skal være naturligt. Der her er bare for at vise, at alt har været taget op til overvejelse og intet er overladt til tilfældighederne.

Som det er nu, er det ikke alle certificeringer/mærkninger der er medlem af GOTS, af de europæiske er IVN og Soil Association medlem. Det gælder dog generelt for de europæiske certificeringer (bl.a. kbA, kbT, KRAV, SKAL, Demeter) at de er de strengeste i verden, og dermed lever op til GOTS retningslinier.

Det drejer sig også om mennesker…
Udover at handle om det fysiske tekstil, er der også mange retningslinier for produktionen – at arbejdere har ret til at være medlem af fagforeninger, at tvangsarbejde og naturligvis børnearbejde er forbudt. At arbejdsforholdene skal være sikre og hygiejniske og lønnen skal være rimelig for det udførte arbejde.

Kilde:
Global Organic Textile Standard http://www.global-standard.org/