Artikler fra Ko og Ko

Artikler fra Ko og Ko

kbA, KRAV, SKAL, økotex, svanemærket...

MiljømærkningerPosted by Mette Òsland Pedersen 21 Jul, 2008 14:21:24

Der findes en række forskellige mærkninger indenfor miljøvenlige textiler og sytilbehør - herunder både de økologiske og dem, der er et skridt på vejen. Det kan være lidt af en jungle at finde rundt, og ofte er de forskellige mærker nævnt ved et produkt, men hvad de betyder ligger hen i det uvisse for den almindelige forbruger. Jeg har her forsøgt at nævne og kort beskrive de mest brugte, for at give et hurtigt overblik over, hvad det egentlig lige er man køber og måske betaler mere for.

En naturlig balance – de økologiske mærkninger
For de økologiske mærkningers vedkommende, så er der generelt krav om, at markerne har været fri for kemiske sprøjtemidler i mindst 3 år, samt at den videre forarbejdning af materialerne er foregået uden brug af kemiske stoffer, der er skadelige for miljøet og for de mennesker, der kommer i berøring med tekstilerne - det være sig avlere, arbejdere eller forbrugere.
Man forsøger i den økologiske dyrkning at komme så tæt på det naturlige som muligt, give planter og dyr optimale vækstbetingelser - hvilket gør dem både mere modstandsdygtige overfor skadedyr og sundere. Man forøger at få en naturlig balance mellem planter, insekter, fugle, dyr osv, så skadedyr bekæmpes af deres naturlige fjender.

Et andet eksempel er i den videre forarbejdning ved farvning, hvor der ikke må indgå skadelige kemikalier som f.eks tungmetaller eller azo-forbindelser i farvestofferne og formaldehyd i fixeringen og færdiggørelse af textilet. Der er ikke krav til, at farvningen skal foregå med plantefarver, men der er meget strenge krav til de midler der bruges, kemikalier der alle skal være miljøvenlige.
Der er ikke, i de økologiske mærkninger, krav til, at de endelige produkter skal være "fair trade". D.v.s. at arbejdere/syersker skal have fået gode løn- og arbejdsforhold, men det er noget, der i de allerfleste tilfælde går hånd i hånd.

Der bruges i Europa nogle forskellige mærkninger af bomuld hvoraf den tyske kbA (kontrollierte biologische Anbau) er den strengeste. Den hollandske pendant hedder SKAL/EKO, den svenske KRAV og den engelske Soil Association. Så finder du en af de mærkninger på et produkt kan du regne med at materialerne er økologiske. Danmark har ikke sin egen mærkning af tekstiler, da der ikke produceres ret meget på dansk jord.

Uld er ofte mærket med betegnelsen Demeter, det betyder, at det er biodynamisk avl. Det vil i korte træk sige, at produkterne udover at være økologiske er avlet/dyrket med forståelse for de kosmiske krafter, der virker mellem himmel og jord. Der er så at sige taget højde for planter og dyrs både fysiske og psykiske velbefindende. Der bruges en række homøopatiske midler for at få planter og dyr til at udvikle sig optimalt

Et skridt i den rigtige retning - miljømærkningerne
Økotex-mærkningen tildeles tekstiler og tilbehør, der er produceret efter strenge miljøkrav. Økotex er IKKE en økologisk mærkning, men en mærkning der kan tildeles alle typer tekstiler, også syntetiske. Det er nærmere en sundhedsmærkning, og der gælder de samme strenge krav over hele verden. Kravene opdateres hele tiden, så de tager højde for den nyeste forskning. Økotex-mærkningen inddeles i forskellige grader, alt efter hvor tæt på kroppen, tøjet skal bruges, samt om det er til voksne eller småbørn. Den korrekte Økotex-mærkning for småbørnstøj/varer er Økotex Standard 100, produktklasse 1.
Man kan finde Økotex mærkede varer mange steder, både i Aldi, i Jysk og hos kendte børnetøjsmærker. Det er ikke økologisk, men et skridt på vejen mod et sundere produkt.

Svanemærket er en nordisk miljømærkning, der viser, at varerne er blandt de mindst miljøbelastende inden for den pågældende varegruppe. Igen, det er IKKE en økologisk mærkning, men en miljømærkning. Der sættes bl.a. grænser for udledning af giftige stoffer og for indholdet af uønskede stoffer i varen. Stoffer der er forbudte i den økologiske dyrkning kan godt være tilladte i miljømærkede varer, dog i små mængder.
EU-blomten er EU´s pendant til Svanemærket , og stiller i det store hele samme krav til produkterne. I Holland støder man på Milieukeur, i Tyskland Der Blaue Engel og i Sverige Bra Miljöval, der alle er tilsvarende miljømærkninger.


Kilder hvor du kan finde flere oplysninger:
www.miljoeogsundhed.dk/default.aspx?node=3845
www.ecolabel.dk
www.oekotex.com
www.teknologisk.dk/produktion/11624,29?hilite=økotex


  • Comments(0)//www.koogko-blog.dk/#post10

ULD – naturens vidundermateriale…

Uldens egenskaberPosted by Mette Òsland Pedersen 21 Jul, 2008 14:18:06

Uld har en masse gode egenskaber, der gør den ideel til beklædning – man fører jo så at sige uldens naturlige liv videre. Hvor den tidligere holdt fåret varmt og tørt, kan den nu holde vores børn (og os selv) varme og tørre! Ulden er fugtabsorberende, isolerende og selvrensende. Den er blød og behagelig, og uld af en god kvalitet holder næsten evigt hvis den ellers bliver behandlet korrekt. Og sidst, men ikke mindst har uld en række sjove egenskaber, der gør den til et yndet hobbymateriale…

Absorberende og isolerende
I gamle dage hed det sig, at man skulle bruge uldundertøj til børn i de måneder der indeholder ”r”, d.v.s. månederne fra september til april. Det er såmænd et godt råd, men uld kan sagtens bruges om sommeren, især af børn og babyer der sveder meget.

Ulden kan optage op til 40% af sin egen vægt i væde uden at føles våd. For at sætte tingene i perspektiv kan bomuld optage ca. 6%! En anden af de ting, som uld er så god til, er at isolere. Uld er et af de mest luftholdige beklædningsmaterialer, det er ca 80% luft med lidt uld omkring. Luften i ulden virker isolerende, så huden under uldlaget altid vil holde sin naturlige temperatur på ca. 37 grader.

Hvorfor og hvordan uld filter
En uldfiber består af flere lag; det inderste lag består af en masse små luftlommer. Disse luftholdige inderste fibre er krusede, hvilket gør at de er meget elastiske og fleksible. De kan strækkes ret langt uden at gå i stykker og siden falde tilbage til deres oprindelige facon igen.

Uldfiberens yderste lag består af bittesmå skæl, jeg synes selv det minder om et bæltedyr, når man ser en forstørrelse…:) Skællene gør, at ulden let filter. Det der sker er, at skællene griber fat i hinanden.

Et stykke filtet uld kan være næsten vandtæt og f.eks. de islandske uldtrøjer, der er strikket af en uld der let filter, kan ved brug blive meget tætte og gode til det fugtige nordiske efterårsvejr.

Fra merino over shropshire til kaniner og geder
Der er stor forskel på uldtyper; den nok mest eftertragtede er ulden fra merino-fåret. Den er meget fin/tynd og kruset, og er noget af den blødeste uld der kendes. At den er meget kruset gør den også supergod til filtning, da uldfibrene let griber ind i hinanden. Se nederst i artiklen for nogle lette tips, hvis du vil prøve at filte hjemme…:)

Der findes for øvrigt også uldtyper der faktisk ikke kan filte, deriblandt ulden fra Shropshirefårene. Overfladen på ulden er meget glat da skællene ligger med tæt ned mod fiberen – at den ikke kan filte gør den rigtig god til .eks. dyner, da de ikke bliver tunge og hårde ved megen fugt.

Udover uld fra får, bruger man også uld fra bl.a. geder, lamaer, kaniner og alpacaer. De fleste kender angora-ulden, der fås fra både angorageder og angorakaniner – og den er blød, om noget. Jeg har personligt bedst erfaring med angorasokker, de er ikke så holdbare, men det er de bedste sovesokker der findes!


Lanolin – uldens hemmelige ingrediens
Lanolin er et kapitel for sig… Det er uldens naturlige fedtstof, eller egentlig mere korrekt er det en voks, hvor også mange af de mere eksotiske egenskaber gemmer sig. En stor del af lanolinen bliver vasket ud ved forarbejdningen af ulden, da det er svært at rense uld med stort lanolinindhold.

Mange uldproducenter har en ekstra indtægt ved at sælge lanolinen til kosmetikindustrien, hvor den er en meget brugt ingrediens i bl.a. cremer. Lanolinen er det tætteste man kommer på det menneskelige hudfedt, derfor egner den sig så godt til kropsplejemidler. Den kan senere tilsættes ulden igen alt efter hvilke egenskaber man ønsker at opnå.


Men, mere om lanolinens interessante egenskaber… Ja, det lugter jo lidt af får, og det må man jo gøre op med sig selv om man kan lide eller ej! Lanolinen har evnen til at nedbryde lugt og bakterier, så det er ofte nok at hænge sit uldtøj ud til luftning.

Når lanolin går i forbindelse med væde og salt (f.eks. sved eller urin) dannes en sæbe, teknisk hedder det en forsæbning. Det er ved denne forsæbning at lugt og andre urenheder renses ud af tøjet. Efter som mere og mere af lanolinen forsæber er der mindre og mindre tilbage, og man behøver derfor at give sit tøj en lanolinkur en gang imellem, her taler vi måske hvert halve år.

Man kan let mærke om det er tid, da genstanden ikke længere er vandtæt eller den begynder at lugte – her tænker jeg nok mest på ting som blebukser der jo virkelig er på arbejde når de er i brug.

Lanolinallergi

Jeg har tidligere fået spørgsmål om lanolinallergi og har naturligvis undersøgt sagen… Lanolinallergi er kendt fra kosmetikindustrien, men lanolin kan ifølge udenlandske tests højst betragtes som et svagt ”kontakt-allergen”. Allergien er ikke noget man ret tit oplever i forbindelse med børn. Skal vi derud, kan man også være allergisk overfor silke, ja, selv sit eget hudfedt.

For at markere lanolinens mangfoldige egenskaber, vil jeg lige nævne et helt nyt produkt på det danske marked. Det kan bruges til overfladebeskyttelse af f.eks. metal, maskiner, træ mm. ProLan er et naturprodukt baseret på lanolin, så lanolin kan - i forskellig udformning - altså bruges til alt fra babynumser til landbrugsmaskiner…det synes jeg altså er fascinerende!:)

Superwash eller Demeter?
Vil man bruge uld, bør den være så ubehandlet som muligt. Mange billigere uldvarer har fået behandling, f.eks. superwash, der gør at de er lettere at vaske og holder faconen. Ved en superwashbehandling bliver ulden overtrukket med kunstharpiks, d.v.s. plast, der lægger sig som en hilde udenom uldfiberen, så ulden egentlig mister sine gode egenskaber. Man kan vel knapt kalde det uld…

Økologisk uld fås i to kvaliteter, økologisk og demeter/biodynamisk. Begge typer er fri for pesticider og kemikalier, men ved biodynamisk avl er der taget højde for dyrenes psykiske velbefindende, og foderet bliver sammensat bl.a. efter homøopatiske principper – det kan vel nærmest kaldes ”udvidet økologi”.

Lidt begyndertips til filtning
Som lovet er her lidt begyndertips til filtning… Og det her er kun det helt basale, men det er ikke så svært at komme i gang, og det er super-samvær med børnene. Som jeg nævnte tidligere er merinould rigtig godt til filtning, men du kan også bruge andre typer karteflor (uspunden uld).

Opløs en håndfuld sæbespåner i en balje godt varmt vand. Det varme vand får ulden til at ”åbne” sig. Tag en bambusdækkeserviet eller et stykke bobleplast (i nødstilfælde kan et gammelt forvasket håndklæde bruges) og fordel ulden på det, derefter skal der sæbevand på. Siden skal servietten/plasten rulles omkring ulden, som når man laver kanelsnegle. Der skal rulles og rulles og måske tilsættes mere uld og vand – det søler en del! Det filtede stykke skal helst ikke give sig for meget når man trækker let i det, gør det det, må du rulle, gnubbe og gnide lidt mere. Det er rul, gnid og gnub der får skællene på ulden til at fæste sig sammen, så man kan såmænd også lægge det på gulvet og danse på det – det gjorde vi engang i en børnehave, alle kunne være med og vi havde det smadderskægt. Bagefter havde vi et stort fælles kunstværk til væggen.


Nogle gode links når vi snakker uld:

www.naturlig-beklaedning.dk – for økologiske uldvarer, karteflor og strikkegarn

www.silkwool.dk/filt&nunofilt.htm - om filtning

www.denrex.com – Importør af ProLan, her kan du finde endnu flere oplysninger om lanolin.

  • Comments(0)//www.koogko-blog.dk/#post8

Farvning af tekstiler - både de økologiske og de traditionelle

Farvning af tekstilerPosted by Mette Òsland Pedersen 21 Jul, 2008 14:13:45

En af de ting jeg meget ofte bliver spurgt om, og som derfor nok kræver lidt uddybning, er de farver der bliver brugt til at farve de økologiske vs de traditionelle tekstiler. Lad det være sagt med det samme, at skal du have et 100% rent produkt, bør du købe det ufarvede eller farvevoksende/colorgrown bomuld.

Farver i den økologiske produktion

De farver der bliver brugt i den økologiske tøjproduktion, er alle giftfri og på alle måder uskadelige.

Det er forbudt

· at bruge tungmetaller, der ellers ofte bliver brugt til at gøre farverne klare og holdbare. Forskellige tungmetaller har forskellige minusser, her taler vi om bl.a. allergi- og kræftfremkaldende stoffer

· at bruge farver og print der indeholder PVC og dermed phtalater – da de udover at være blødgørende er hormonforstyrrende og allergifremkaldende.

· at benytte såkaldte azo farvestoffer - en type farvestoffer bruges til mange formål, men hovedsagelig til farvning af tekstil og læder.

Problemet med azo farvestofferne

Azo farvestoffer er syntetiske farvestoffer, der på molekyleniveau indeholder en eller flere ustabile azo-forbindelser (jeg ved godt, det er den rene kemi-time, jeg undskylder!)

Problemet med azo-farvestoffer i tekstiler er, at når farvestofferne kommer i forbindelse med f.eks. sved eller bliver optaget gennem huden, spaltes de ustabile azo-forbindelser og der frigøres aromatiske aminer. Aromatiske aminer er stærke kemiske forbindelser, der bl.a. er kræftfremkaldende.

På Miljøvejledninger´s hjemmeside (se link herunder) kan du læse mere og finde en liste over de azo farvestoffer, der er kræft- eller allergifremkaldende eller kan skade arveanlæggene.

Azo farvestoffer og hyperaktivitet
Der har været meget fokus på azo-farvestoffer i forbindelse med hyperaktive børn. Forskning har vist, at det ikke er sukkeret der påvirker børnene, men derimod en lang række farvestoffer, der ofte bruges i f.eks. slik.

Om tekstilfarverne også kan påvirke hyperaktive børn, er endnu ikke bevist.

Danske regler og produktion i den 3. verden
De farlige azo-farvestoffer er forbudte i tøj produceret i Danmark, men da størstedelen af det tøj vi køber, er produceret i udviklingslande eller lande, der har andre holdninger til kemi, er det meget vigtigt i hvert fald at vaske sit nye tøj nogle gange inden brug – så er det da kun naturen det går ud over!!! ( Jeg håber ironien skinner igennem!)

Low-impact farver
De farver man oftest bruger til at farve økologiske tekstiler er såkaldte low-impact (oversat: lille indflydelse) farver.

Det er syntetiske farver, der kemisk binder sig direkte til fibrenes molekyler, hvilket gør, at det fæster sig godt og dybt i tekstilet. Da de binder så godt, kræver de mindre brug af vand, og giver dermed mindre spildevand og forurening.

Ingen tungmetaller eller skadelige stoffer

Low-impact farver indeholder ingen tungmetaller eller andre skadelige stoffer og lever op til alle europæiske krav (de strengeste kendte krav), og er øko-tex certificerede. Men, jo, det er kemiske farver om end stærkt kontrollerede og uskadelige.

Dirt-dyes – eller jordfarver
Nogle få økologiske producenter farver deres tekstiler med såkaldte jord-farver, som f.eks. det amerikanske Earth Creations.

Mineraler og jernoxider har været brugt til at farve tekstiler i flere årtusinde, men det er ikke før i nyere tid, at man har udviklet metoder til at gøre jordfarverne holdbare. Problemet med jordfarverne er mest, at palletten er forholdsvis begrænset og farverne matte.

Hvad med rødbedesaft og kaffegrums?
Modsat hvad mange måske tror, er naturlige farvestoffer ikke nødvendigvis sunde alternativer til de kemiske – nogle er direkte giftige.

De er generelt mindre holdbare, sværere at arbejde med, der skal bruges væsentlig større mængder og de involverer ofte brugen af meget giftige fixermidler. (Fixermidlerne bruges til at binde farven til tekstilet.)

Det skal dog siges, at ikke alle fixermidler er lige giftige, men skal du have en kraftig og holdbar naturfarve, kommer du nok ikke udenom tungmetaller og andre uønskede stoffer – og så er idéen jo ligesom gået fløjten!

Tanken ved at et produkt er farvet med birkebark og kronblade af anemone er dejlig, men undersøg lige hvad farven ellers indeholder, før du køber.

Det korte af det lange…
Det korte af det lange er, at vælger du økologiske farvede tekstiler får du et produkt, der er fuldstændig fri for pesticid- og medicinrester. Det har ikke gennemgået alle de mange kemiske processer som traditionel bomuld/uld gennemgår i produktionsfasen, de processer det gennemgår er generelt mekaniske og det er farvet med så miljøvenlige farver som muligt…

Men vil du have helt rene tekstiler bør du gå efter de ufarvede økologiske produkter; ubehandlede naturfibre som bomuld og uld. Herunder hører også tekstiler af farvevoksende/colorgrown bomuld, hvor bomulden vokser farvet på planten og ikke behøver efterfølgende farvning.


Links/kilder
http://www.miljoevejledninger.dk/index.aspx?articleid=+782+782 (Om azo-farvestoffer) http://www.lotusorganics.com/articles/dyes%20-%20chemical%20sensitivities.aspx (Om farvning – engelsk)

Jeg kan altid anbefale sider som Miljøstyrelsen www.mst.dk og Miljøvejledninger www.miljoevejledninger.dk - der kan man finde masser af interessante oplysninger!

  • Comments(1)//www.koogko-blog.dk/#post6

Colorgrown bomuld - bomuld der aldrig falmer

Colorgrown bomuldPosted by Mette Òsland Pedersen 21 Jul, 2008 14:09:48

(Skribent:: Mette ’Osland Pedersen, Ko og Ko)

De farvevoksende bomuldsplanter blev brugt i flere af de gamle civilisationer som Peru, Egypten og Pakistan. Efterhånden som man begyndte at bruge udefrakommende midler til at farve tekstilerne, gik kendskabet til de naturlige farver mere eller mindre i glemmebogen. De kemiske midler var meget mere interessante og betragtedes som mere værdifulde. Det var kun de fattigste der dyrkede den, på daværende tidspunkt, svagere farvede bomuld.

Bomuld der ikke falmer

Ordet farvevoksende, eller colorgrown som min fordanskede udgave af ordet kommer fra, henviser til at bomulden vokser i farve på planten - den er altså ikke naturligt råhvid og derefter farvet, men dens naturlige farve er f.eks. brun eller grøn. Den mister aldrig farven, derimod bliver farven dybere og mere intens for hver vask - se billedet her til venstre. Det viser to sparkedragter, hvor den til venstre er vasket to gange, den anden er ny. Udover at den farvevoksende bomuld har sine åbentlyse fordele i forhold til at den holder sin smukke farve og derved sparer processerne ved selve farvning og fixering af stoffet, har den farvevoksende bomuld vist sig at være mere brandhæmmende end den hvide bomuld.

Sally Fox og Fox Fibre – en spændende succeshistorie

Den moderne farvevoksende bomuld er udviklet af en amerikansk kvinde, Sally Fox. Hun voksede op med en hang til at spinde alt hvad hun kunne komme i nærheden af, og en intens interesse for fibre og tekstiler. Som led i sin uddannelse indenfor entomologi - læren om insekter - fik hun i 1982 arbejde som bestøver på en bomuldsplantage, hvor ejeren forskede i at gøre bomulden insekt-resistent. Der fandt hun i gemmerne nogle brune bomuldsfrø. Hun fik en håndfuld og plantede dem hjemme på verandaen. Siden udvidede hun til naboens have og videre derfra... Problemet med de farvevoksende bomuldsfibre var, at de oprindeligt var for korte til at kunne spindes og væves maskinelt. De hvide bomuldsfibre er gennem mange års udvikling blevet lange og stærke - perfekte til industriel forarbejdning. Sally Fox forsøgte sig med at krydse de brune og hvide fibre, idet hun, som amatør, ikke vidste at det ikke burde kunne lade sig gøre... Det lykkedes, men det var ikke nok at få fibre der var lange nok, de skulle også være kraftige og ensartede nok til at man kunne beplante hele marker og høste bomuldsplanter med samme farve, højde og styrke. Det tager 8-10 år fra de første forsøg til en ny plantetype eller farve er klar til større produktion, da planteavl/udvikling er en langsommelig affære. Sally Fox har nu patent på 6 forskellige farver i den naturlige farveskala, fra dyb chokoladebrun over en nærmest rosa/brun til flere grønne farver. I dag er hendes livsværk vokset fra nogle frø i potter til en million-dollar-forretning. Hun stiftede i 1989 firmaet Natural Cotton Colours og siden Vreseis, Ltd. Har du lyst til at læse endnu mere om den farvevoksende bomuld kan du kigge ind på Vresis, Ltd. egen hjemmeside.

Det reneste af der rene…

Vil du have de reneste økologiske produkter til dine børn skal du gå efter de ufarvede – d.v.s. naturfarvede eller farvevoksende. Farvningen af økologiske tekstiler er meget skånsom og skal opfylde strenge krav, men det er alt andet lige en kemisk proces, hvor der indgår syntetiske stoffer. Der findes et rimeligt udvalg af baby- og børneprodukter i det spændende materiale og en god del af det finder du hos www.koogko.dk

Eksempler: Lækkert tæppe fra Imse Vimse

Sparkedragt med bluse Langærmet body

Gavepakke med farvevoksende produkter

  • Comments(0)//www.koogko-blog.dk/#post5

Bambus - den nye bomuld?

Bambus - den nye bomuld?Posted by Mette Òsland Pedersen 20 Jul, 2008 11:38:04

(Skribent:: Mette ‘Osland Pedersen, Ko og Ko)

Bambus bliver mere og mere populær i forbindelse med beklædning, men om den helt kommer til at overtage 1.pladsen vil kun fremtiden vise. En ting er dog sikkert; det er en meget almindelige plante med nogle helt unikke egenskaber.

Bambussens spændende egenskaber

Udover at være let og blød har bambussen en smuk silkeagtig glans, og bambustøj er derfor utroligt lækkert at have på.

Bambusfibrene er fyldt med bittesmå huller og den kan derfor optage megen væde uden at føles våd (op til 60% mere end bomuld). En anden bonus er, at naturlige antibakterielle elementer i bambusfibrene holder bakterier væk – selv efter mange gange i vaskemaskinen. Det gør materialet supergodt til bl.a. bleer og håndklæder, men også undertøj, sengetøj, nattøj og især babytøj er et hit. Bambus har endvidere den egenskab at den transporterer sveden væk fra huden, hvilket gør den rigtig god til sommertøj og sportstøj, og på det marked vinder fibrene da også frem.

Bambusfibrene der bruges til tekstiler er en regenereret cellulosefiber af 100% ren bambus, og materialet er fuldstændigt biologisk nedbrydeligt. Regenereret betyder omdannet og det der sker er at bambussen bliver mast/nedbrudt til en masse, hvorefter der spindes tråde ud af denne. Andre kendte regenererede fibre er f.eks. viskose og rayon.

Hårdfør og hurtigt voksende

Bambus er den hurtigst voksende plante i verden - under gunstige forhold vokser den op til 15 cm om dagen, uden videre pleje. Den er desuden ekstremt hårdfør, kræver ingen insektdræbende midler og kan vokse næsten allevegne – og gør det! Størstedelen af bambusproduktionen foregår p.t. i Sydøstasien. Planten kan høstes efter bare 3-4 år, hvorefter der hurtigt kommer nye skud fra rødderne og som nævnt ovenfor vokser den meget hurtigt. Bambus frigiver tillige en masse oxygen og optager 5 gange så mange drivhusgasser fra atmosfæren i sammenligning med alm. træer. Som et sidste plus binder bambusrødderne store mængder vand og hjælper derved med at holde på f.eks. flodbanker i udsatte områder.

Bamboo Kun – et unikt antibakterielt stof

Videnskabsmænd har gennem tiden undret sig over bambussens hårdførhed og at den sjældent angribes af sygdomme. Det har vist sig at bambussen indeholder et stof kaldet ”bamboo kun”, et unikt antibakterielt stof, der gør bambussen modstandsdygtig over for bakterieangreb. Japanske undersøgelser viser, at bambussen eliminerede over 70% af de bakterier stoffet under forsøgene blev udsat for, selv efter 50x vask. Ikke at det gør materialet sygdomssikkert, men i f.eks. bleer hvor barnet har dem på i flere timer ad gangen kan det hjælpe på f.eks. røde haler, der jo som regel forårsages af bakterier i tis og afføring.

Men hvad med sultne pandaer?

Det er to forskellige typer bambus man bruger til produktion af f.eks tekstil og til panda-mad. Den “industrielle” bambus vokser højere oppe og er generelt grovere end panda-bambussen.

Hvilke produkter kan jeg få i bambus?

I Østen har jeg set store stilladser af bambus og herhjemme kender vi bl.a. møbler, skærebrædder og gulve. Men bambus har et hav af anvendelsesmuligheder, det er nærmet kun fantasien der sætter grænser.

Der findes kun få forhandlere af bambustekstiler på det danske marked, og relativt få producenter af bambustøj og bleer generelt, så udvalget er endnu ret begrænset. Taler vi om småbørn er bambus mest kendt fra vaskbare stofbleer, hvor du får en ble der suger bedre end bomulds-alternativerne og som sagt har de omtalte bakteriehæmmende egenskaber. Derudover fås badekåber og håndklæder i bambus, undertøj, nattøj og flere produkter i en meget blød og lækker bambusdenim.

Noget af det mest fascinerede er bredden i produkter i bambus; det kan være superstærkt og bruges til husbyggeri, og være så blødt som muldvarpeskind og bruges til babytæpper...

www.koogko.dk er en af de eneste netbutikker i Danmark der forhandler børnetøj og tilbehør i bambus.

  • Comments(2)//www.koogko-blog.dk/#post4

Hvad gør bleerne for miljøet - og hvad er bedst?

Bleers miljøpåvirkningerPosted by Mette Òsland Pedersen 20 Jul, 2008 11:34:35

BLEERS MILJØPÅVIRKNING

– ENGANGSBLEER VS. STOFBLEER.

Artiklen er skrevet som et kort sammendrag af to rapporter om emnet, en svensk og en dansk. Nederst finder du oplysninger om begge rapporter.

Det har længe været diskuteret, hvad der er bedst – engangsbleer eller vaskbare stofbleer. Det er emner som energiforbrug og kemikalieindhold, der deler lejrene. Her vil jeg kun komme ind på de miljømæssige spørgsmål og ikke de decideret sundhedsmæssige, det kan du læse mere om andetsteds på hjemmesiden.

Miljøbelastninger ved engangsbleer

De væsentligste miljøbelastninger ved engangsbleer ligger i fremstillingen og bortskaffelsen, hvor de hos stofbleer ligger i energi og vandforbrug i forbindelse med vask og tørring.

Overraskende nok – i hvert fald for mig som inkarneret stofble-entusiast – er der ikke den store forskel på det samlede energiforbrug, om man vælger vaskbare eller engangsbleer. Men energiforbruget ligger forskellige steder i bleens ”liv”. Langt det største forbrug ved stofbleer ligger i vask af bleer, for slet ikke at tale om, hvis man tørretumbler dem. Energiforbruget ved produktion af stofbleer er meget lille, da produktionen er forholdsvis enkel. Ligeledes er forbruget ved afskaffelse nær nul, da bleerne kan genbruges og nedarves.

Energiforbrug ved fremstillingen og afskaffelse

Ved engangbleerne ligger energiforbruget i fremstillingen og her især i produktionen af den såkaldte fluffmasse. Fluffmassen er den sugende kerne i bleen, hvor de superabsorberende stoffer er indkapslet. Den er lavet af cellulose (træ), og energien bruges til at nedbryde træet. En anden stor del af energiforbruget ved engangsbleerne kommer fra fremstillingen af de plastkomponenter, der indgår i bleen; de superabsorberende banditter, polypropenplast og polyetylenplast til yder- og inderstof samt de forskellige dele, der bruges til at lukke bleen med. Resten kommer fra fremstilling af selve bleen og til transport.

De allerfleste engangsbleer, der ryger ud med husholdningesaffaldet, bliver brændt, hvorved de – hvis varmen fra forbrændingen udnyttes - genvinder en del af energiforbruget.

De kemiske miljøpåvirkninger

Engangsbleer består i store træk af to komponenter: træ (til cellulose/fluffmasse) og plast (til alt det andet).

Yderst og inderst er lag af polypropylenplast, et blødt non-woven materiale. Plastmaterialerne er fremstillet bl.a. af raffineret olie ved brug af naturgas. I det inderste lag er desuden et spredningslag i polypropenplast, der fordeler væsken i bleen samt lycra til elastikken om benene. Lukningen er ligeledes i forskellige plastkomponenter, hvoraf nogle som f.eks. PVC er kendte miljøbelastninger.

Kernen er af fluffmasse, fremstillet af cellulose. Ved fremstillingen bruges en del svovlholdige kemikalier, hvoraf blot en del kan genbruges. Der bruges også en del skrappe blegemidler, i nogle dele af verden foregår det med giftige klorgasser, mens det herhjemme hovedsageligt foregår med relativt ugiftige (!) klorsammensætninger, herunder chloroxid og brintoverilte. Til Svanemærkede bleer stilles en række krav til forbruget af kemikalier, især de mest giftige, samt til de anvendte blegemidler.

Siden er der de omdiskuterede superabsorberende stoffer, kaldet SAP. Det er plastkomponenter (polyakrylat) af akrylsyre, fremstillet af råolie. SAP ligner sukker i tør tilstand og bliver gele-agtigt, når det bliver vådt. Generelt krav er, at SAP skal kunne opsuge 25-100x sin egen egen vægt i væske.

Engangsbleer kan ikke komposteres p.g.a .deres plastindhold. Derfor bør engangsbleerne brændes selvom de har en dårlig brændværdi p.g.a. den indkapslede væde. Der forskes i at lave komposterbare bleer, men der er et stykke vej endnu da ca. 50% af plastkomponenterne ikke er biologisk nedbrydelige.

Stofbleers miljøpåvirkninger

Stofbleers værste miljøbelastning ligger i dyrkningen af den bomuld de fleste er lavet af – her taler jeg om den traditionelt dyrkede bomuld. Bomulden er den mest sprøjtede afgrøde i verden, og den efterfølgende behandling er det ene syrebad efter det andet – så der er ingen tvivl om, at skal man vælge bomuldsbleer, så skal de være økologiske. Traditionel bomuldsdyrkning er et kapitel i sig selv, og det kan du læse meget mere om under ”Om øko-tøj”.

Taler vi om økologisk dyrkede bomuldsbleer eller bambusbleer ligger miljøbelastningen egentlig udelukkende i energiforbrug ved vask. Bleerne kan genbruges og til slut er de fuldstændig biologisk nedbrydelige.

Det samlede energiforbrug og en sammenligning

For at tage forbruget i tal i forhold til et barns bleperiode er det samlede energiforbrug ved engangsbleer ca. 7,5GJ og ved stofbleer ca. 6 GJ. Bruger man tørretumbler ryger det tal dog meget højere op (ca. 14GJ) og mere end fordobler energiforbruget – så det er naturligvis anbefalet, at man tørrer på tørresnor.

Umiddelbart siger tallene os måske ikke ret meget, men det giver en idé om forskellen på energiforbruget – og at der ikke er den store forskel. Det skal dog påpeges at det er tale om en lige lang bleperiode for begge typer bleer, men en typisk stofbleperiode i realiteten er kortere end hos engangsbleerne.

En kort konklusion

Man kan udlede af de omfattende rapporter, at miljømærkede engangsbleer står langt bedre end traditionelle engangsbleer hvad angår udslip af miljøforstyrrende stoffer. Der fås derudover økologiske engangsbleer, Moltex, der ikke er blegede og tilsat unødvendige kemikalier, samt engangsbleer, Tushies, der ikke indeholder de skadelige SAP stoffer.

Vil man bruge vaskbare bleer, bør de være af økologiske materialer. Om det så skal være bambus, hamp eller bomuld er en smagssag. Man bør benytte miljømærkede vaskemidler og ikke tørretumbler.

Om man skal vælge det ene eller det andet må man gøre op med sig selv. Der er en vis miljøbelastning i begge tilfælde (igen, her taler jeg ikke om det sundhedsmæssige, udelukkende om miljø), hvor man dog kan sige, at det ligger mere i forbrugerens hænder, når man vælger de vaskbare. Og så må man jo også gøre op med sig selv om man synes at ord som ble, babynumse, syre og klor bør forekomme i samme sætning…

Kilder:

Baggrundsdokument for miljøvejledning for bleer (Hans Henrik Knudsen og Allan Herrsted Jensen, august 2005)

Bløjor og miljø – en miljøgranskning av sju olika sorters barnbløjor(Jan Wijkmark, Verna ekologi AB, januar 2004)

  • Comments(2)//www.koogko-blog.dk/#post3

Økologisk tøj og økologisk bomuld

Økologisk bomuldPosted by Mette Òsland Pedersen 19 Jul, 2008 13:52:27


Hvorfor vælge økologisk tøj

- og er det ikke noget med lange naturfarvede, uldne underbukser?Blog Image

Økologisk tøj er tøj du kan klæde dit barn i med god samvittighed. Det er tøj der gør en forskel både for naturen, for forbrugeren og for de mennesker der forarbejder det. Og skulle det gå helt galt kan man i realiteten strimle det ned, og spise det med kødsovs på!

Herunder skriver jeg hovedsageligt om den økologiske bomuld, da størstedelen af det tøj der sælges er i bomuld. Der findes dog også andre skønne økologiske tekstiler i materialer som uld, hør, bambus, hamp og soya. Vil du læse om andre materialer, så kig videre i artiklerne.

Aflivning af en myte…

Det er en myte, at økologisk tøj er kedeligt og fodformet...kig dig omkring - smag og behag er jo som bekendt forskelligt, men du kan sagtens klæde dit barn på i miljøvenligt tøj, uden at gå på kompromis med hverken kulør, design eller stoffets egenskaber. Tværtimod får du, kvalitetsmæssigt, et produkt der er naturligt blødt og, som navnet angiver, fuldstændigt fri for pesticider, ptalater og andre usunde stoffer. Udover at der stilles krav til indhold af skadelige stoffer, stilles der også i den økologiske produktion krav til holdbarhed, hvor meget det må krybe i vask osv. Bæredygtigheden går jo ligesom fløjten (som vi siger her i Nordjylland!) hvis tøjet skal kasseres efter kort tids brug.

Hmmm, flere myter – væk med dem.

Det er også en myte, at økologisk tøj er frygteligt dyrt - det behøver det ikke at være. OK, det er svært at konkurrere med Bilkas 2 bodyer for en 20´er, men generelt ligger priserne på niveau eller måske lidt over det, du finder i almindelige børnetøjsforretninger. Du behøver altså ikke blive ruineret af, at vælge det sundere, bæredygtige alternativ til dine børn. Juble, juble… J

Men hvor er så forskellen?

De økologiske materialer er rene og sunde – det er i hvert fald ikke en myte! Der er ikke brugt pesticider og andre skadelige stoffer ved dyrkningen, og når vi taler om bomuld, skal markerne have været sprøjtemiddelfri i min. 3 år, før bomulden må kaldes økologisk. Den økologiske bomuld er endvidere avlet og forarbejdet med fair trade for øje, d.v.s. bønder og arbejdere har haft ordentlige arbejdsforhold og anstændige lønninger.

De stoffer, der er brugt ved farvning og den videre forarbejdning er, om ikke økologiske, så i det mindste miljøvenlige, det betyder bl.a. at de ikke indeholder tungmetaller eller formaldehyd. Der er meget strenge krav til den økologiske dyrkning, krav der kommer både dig som forbruger og de bønder og arbejdere, der har haft produktet i hænderne til gode. Bomuldsbønder der omlægger til økologisk avl, oplever hurtigt større lønningsposer og et bedre liv.

Lige to ord om den traditionelle bomuldsproduktion

Traditionel bomuld er den afgrøde i verden, hvor der bruges flest sprøjtemidler. Undersøgelser har vist at op mod 25% af de pesticider (kemiske skadedyrsmidler), der bruges på verdensplan, sprøjtes på bomuldsmarkerne, der dækker ca. 4% af den samlede landbrugsjord.

Langt størstedelen af verdens bomuldsproduktion finder sted i udviklingslandene, hvor der stilles meget få krav til brug af giftstoffer og bearbejdning af materialer. Arbejdere i tekstilbranchen i den 3. verden, har i gennemsnit en levealder på ca. 37 år og et liv plaget af sygdomme og slid. Ved fremstilling af et kg. færdigbehandlet bomuld bruges der op mod 900g kemikalier - kemikalier der enten ender i naturen, i arbejdernes eller din og dine børns hud.

Nu har du muligheden for at gøre en forskel! Den økologiske avl/dyrkning er endnu forsvindende lille - men med et større forbrug og mere oplysning bliver behovet for økologiske materialer større, og vi kender jo alle den der med udbud og efterspørgsel...

  • Comments(1)//www.koogko-blog.dk/#post1
« Previous