Artikler fra Ko og Ko

Artikler fra Ko og Ko

Garvning af skind

Garvning og skindPosted by Mette Òsland Pedersen 13 Jan, 2009 10:57:24
Hvordan garver man skind? – og hvad betyder ordet egentlig?

Man har kendt til beklædning og andre nyttevarer i skind siden de første mennesker, og man finder henvisninger til skindbeklædning i Bibelen og endda beskrivelser af garvning i Homers ”Iliaden”. Det giver sig selv, at behandlingen af skindet har ændret sig meget gennem tiden, hvor de tidligste eksempler man har fundet er skind garvet med dyrehjerne og galde. Pirker dét til din fantasi, kan du læse mere om det ved at klikke her!

Garvning – en kort ordforklaring

At garve skind betyder at blødgøre det, så det kan bruges til f.eks. beklædning. Inden skindet garves gennemgår det en række rengørende behandlinger, og efter selve garvningen bliver skindet farvet og i mange tilfælde bliver det efterbehandlet med en plastik-coating for at skjule evt. fejl og pletter.

Mineralsk garvning - garvning med tungmetallet krom

Al garvning hvor man bruger mineraler kaldes Mineralsk garvning. Man kan bruge flere forskellige mineraler, men det mest benyttede er tungmetallet krom (op mod 90% af alt skind garves med krom). Krom-garvningen tager en dags tid, og er dermed den langt den hurtigste garvemetode man kender. Behandlingen er i store træk at skindet først bliver sat i blød i saltsyre, hvorefter det garves i en krom-sulfat opløsning indeholdende krom3-salte. Disse salte er allergifremkaldende og kan give kronisk kontaktallergi.

For at undgå at skindet bliver angrebet af bakterier under behandlingen bliver det ofte behandlet med det kemiske middel PCP, et stof der kan virke skadeligt på bl.a. lever, lunger og nervesystemet, selv ved kort påvirkning. Det er mest et problem i industrien, da der ikke sidder så meget af det tilbage i det færdige produkt.

I et normalt skind er der små fejl, pletter eller andre ujævnheder – det afhjælpes ved at give det færdige produkt et overtræk af polyurethan eller akrylater, der skjuler fejl og pletter. Belægningen gør at skindet ikke længere kan ånde og det mister sine naturlige egenskaber. Det er lidt i tråd med, når man giver ulden en superwash behandling…

Problemerne ved mineralsk garvning

Det er klart at den mineralske garvning har slået igennem, da den er meget billig i forhold til den anden kommercielt brugte metode - vegetabilsk garvning. Problemerne ved den billige kromgarvning er naturligvis alle de skadelige kemikalier der bruges og siden udledes i miljøet, samt sidder tilbage i det færdige produkt. Krom3-salte kan give allergiske reaktioner, og kan under visse omstændigheder omdannes til det kræftfremkaldende stof, hexavalent krom eller krom4-salt. Det menes at sved kan være en af de faktorer der omdanner krom3-salte til krom4-salte. Endnu er der intet bevis for mistanken, men det peger derhen ad eftersom flere større industrivirksomheder f.eks vælger at undgå kromgarvede arbejdshandsker…Og jeg har det sådan, at hvis det betragtes som skadelige for voksne industriarbejdere, så er det ikke godt nok til mine unger.

Den sundere vegetabilske garvning

Der er heldigvis alternativer – som med alt andet – til de skadelige stoffer, og i det her tilfælde drejer det sig om den vegetabilske garvning. Skindene er forberedt ved hjælp af salt fremfor saltsyre og til selve garvningen bruger man forskellige planteekstrakter. Mange forskellige typer bark og rødder har et højt indhold af tannin (garvesyre), det blødgørende stof man bruger til garvningen. Helt dagligdags planter som rabarber, eg og kastanie bruges i stor stil. Garvning med planter er meget dybtgående og op mod 80% af garvesyren optages i skindet, hvilket giver forholdsvis lidt overskudstof – og det der er, er 100% biologisk nedbrydeligt. Vegetabilsk garvet skind og læder er generelt meget holdbart, og bliver ofte brugt til møbler, kufferter og andre stærke produkter – og også til de blødeste, lækre hjemmesko…som de skindfutter der kommer fra tyske Pololo. Holdet bag Pololo har været foregangskvinder når det gælder miljøhensyn i forbindelse med læderindustrien og blev i 2004 prisbelønnet fra Greenpeace. Vil du læse mere om Pololo og deres forhold til miljø og skindproduktion kan du klikke her.

Har du måske lyst til at prøve selv?

Det her er naturligvis ikke en udtømmende beskrivelse af de forskellige garvemetoder, da der er et utal af forskellige stoffer der kan bruges til garvning. Mange hobbygarvere bruger alun (en anden type mineralsk garvning) og groft salt, og får rigtig flotte resultater – men som de kloge siger; skal det være godt, tager det tid… Har du lyst til at vide mere om hvordan du måske selv kan lære at garve, er der nogle links herunder.

Kilder:

http://en.wikipedia.org/wiki/Tanning

http://ezinearticles.com/?Tanning-Leather&id=312964

http://www.affaldsinfo.dk/Virksomheder/Faktaark+-+brancher/Tekstil-,+bekl%c3%a6dnings-+og+l%c3%a6derindustri/L%c3%a6derindustri

Om at garve selv:

http://www.gedholm.dk/skindgarvning.htm

http://www.faareogkograesserforeningen.dk/garvning%20af%20skind.htm

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.