Artikler fra Ko og Ko

Artikler fra Ko og Ko

Bisphenol-A - et af nutidens fy-ord

Plast-materialerPosted by Mette Òsland Pedersen 24 Sep, 2009 13:07:33

Stoffet er nu forbudt i produkter til småbørn i Danmark! (tilføjet august09)

Et af fy-ordene i øjeblikket, når man taler småbørn og kemi, er bisphenol-A (forkortet til BPA), og det er ikke uden grund. Man har i årevis haft stoffet mistænkt for at have skadelige effekt, især overfor gravide, fostre og børn. Det er symptomer som hormonforstyrrelser, forhøjet kræftrisiko og nedsat forplantningsevne der skræmmer.

BPA ligger på EU´s liste over hormonforstyrrende stoffer. Der er p.t. ingen regler for hvilke produkter stoffet må indgå i, dog er der fastsat en række grænseværdier for, hvor stort indholdet må være (*1) Med den begrundede mistanke om skadelige effekter kan man jo så undre sig over, hvorfor der ikke er nogen villighed til at forbyde stoffet, ligesom man i foråret 2008 valgte at gøre i Canada. Et af problemerne med grænseværdierne er at man kigger på, hvor meget af stoffet der lækkes ud fra produktet. Som nyt overholdes grænserne fint, men ved almindelig slid og brug hvor tingene bliver ridsede, slipper mere og mere af stoffet ud. Det Økologiske Råd går linen ud og mener at:” EU bør tage forsigtighedsprincippet i brug og forbyde anvendelsen af bisphenol-A, da der er begrundet mistanke angående hormonforstyrrende effekter, evne til at skade forplantningen og ufødte fostre, samt kræftfremkaldende virkning.” (*2) En holdning Forbrugerrådet er enig i.

Et hormon der bevægede sig over i plastindustrien

Bisphenol-A er et såkaldt syntetisk østrogen-hormon, der blev opdaget i 30´erne. Meningen var at bruge stoffet i medicinal-industrien, men man fandt andre og bedre stoffer til de formål. Siden er stoffet blevet ”genopdaget” af plastindustrien, hvor det bl.a. bruges til at hærde plastmaterialet polycarbonat (Forkortet til PC). Det er en gennemsigtig, let og stærk plast, der tåler både høj varme og kulde og har rigtig god elektrisk modstand. PC bruges til mange af de ting vi omgiver os med i dagligdagen, f.eks. cd´er, elektrisk og elektronisk udstyr og beholdere til mad, herunder sutteflasker og plastbøtter.

BPA bruges andre steder, bl.a. i bestemte typer tandplomber (!!!), i den vandtætte belægning i konservesdåser og til at hærde splintfrit glas. Det kan være meget svært at undgå stoffet, så derfor er der flere organisationer, der anbefaler et forbud.

Hormonforstyrrelser, brystkræft, nedsat sædkvalitet – listen er lang…

Som nævnt i introen er BPA mistænkt for mange forskellige skadelige virkninger, og det ligger direkte for, at siden det er et østrogen-hormon (kvindeligt hormon), kan det give hormonforstyrrelser - det kan bl.a. ses i at børn kommer for tidligt i pubertet. Man har hos piger set tegn på problemer med livmoderen og hos drenge med nedsat sædkvalitet. Derudover sættes BPA i forbindelse med bryst- og prostatakræft.

Forskning og den nyeste viden

Den nyeste forskning i USA viser at stoffet muligvis er endnu farligere end man hidtil har troet. I en rapport fra NTP (National Toxicology Program)(*3) viser de bekymring for om stoffet kan have negativ effekt på hjernen og prostatakirtlen hos fostre og småbørn .

Hvad kan du gøre for at undgå bisphenol-A?

Til fremstilling af plastbeholdere og sutteflasker har bevidste producenter valgt plastmaterialet PES eller polyethersulfon, der ikke indeholder BPA, men har de samme egenskaber som polycarbonat. Så vil du undgå de hormonforstyrrende stoffer anbefales det fra IMS, at du vælger flasker i PES eller glas, og at du sørger for at smide gamle ridsede flasker ud. BPA er bundet i produktet, f.eks. sutteflasken, når det er nyt, men når flasken bliver ridset og slidt trænger små mængder af stoffet ud og bliver blandet med flaskens indhold. Jeg ser det lidt for mig som når man maler kaffebønner, jo bedre man maler (ridser) dem jo bedre trænger smagsstofferne ud. :)

Mange plastprodukter er forsynet med en trekantsmærkning, der fortæller hvilket materiale det er lavet af. Er det polycarbonat vil det have trekantsmærket med et 7-tal i midten – se billedet herunder!

En kort afrunding…

Jeg har ledt højt og lavt efter oplysninger om BPA og fundet en masse, men det er tydeligvis ikke alle der er lige enige om stoffets skadelige virkninger. I industrien mener man ikke problemerne er værd at snakke om, mens man på sundhedsområdet er noget mere skeptiske. Det er lidt interessant at de danske politikere ikke er villige til at forbyde et stof, der har så mange mulige synder på sin samvittighed, og jeg kan ikke lade være med at tænke på hvis tarv man der ønsker at beskytte…

Ko og Ko´s produkter

Jeg har valgt at forhandle bisphenol-A fri sutteflasker fra amerikanske Green To Grow. Flaskerne har vundet PTPA´s test som bedste produkt til småbørn i 2008 (Parents Tested Parents Approved).

Udover at flaskerne er BPA-fri har firmaet miljøet i tankerne hele vejen igennem, både i produktionen og helt ud til detaljerne i emballagen. De fås i tre typer og leveres med siliconesutter. Derudover kan du købe forskellige slags natursutter, der passer til. KLIK HER for at se alle modeller og sutter!

Noter:

(*1)http://www.mst.dk/Kemikalier/Fokus+paa+saerlige+stoffer/Hormonforstyrrende+stoffer/EUs+liste+over+hormonforstyrrende+stoffer/ (Miljøstyrelsen)

(*2)http://www.ecocouncil.dk/default.htm?http&&&www.ecocouncil.dk/arkiv/2007/norge_forbud_kemikalier.html (Det Økologiske Råd)

(*3) http://cerhr.niehs.nih.gov/chemicals/bisphenol/draftBPA_MtgSumm080807.pdf (Amerikansk rapport, lidt tungt stof, men interessant!)

Links, kilder og mere læsestof

http://www.greentogrow.com/ (Green to Grow´s egen hjemmeside)

http://www.thegreenguide.com/doc/88-89/plasticsnumbers (Hvis du vil vide mere om de forskellige trekantsmærkninger)

http://www.forbrugerraadet.dk/nyheder-alle/nyhed240 (Fra Forbrugerrådets hjemmeside)

http://plast.dk/Fakta/FaktaomBisphenolA/ (Plastindustriens hjemmeside)

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.