Artikler fra Ko og Ko

Artikler fra Ko og Ko

ULD – naturens vidundermateriale…

Uldens egenskaberPosted by Mette Òsland Pedersen 21 Jul, 2008 14:18:06

Uld har en masse gode egenskaber, der gør den ideel til beklædning – man fører jo så at sige uldens naturlige liv videre. Hvor den tidligere holdt fåret varmt og tørt, kan den nu holde vores børn (og os selv) varme og tørre! Ulden er fugtabsorberende, isolerende og selvrensende. Den er blød og behagelig, og uld af en god kvalitet holder næsten evigt hvis den ellers bliver behandlet korrekt. Og sidst, men ikke mindst har uld en række sjove egenskaber, der gør den til et yndet hobbymateriale…

Absorberende og isolerende
I gamle dage hed det sig, at man skulle bruge uldundertøj til børn i de måneder der indeholder ”r”, d.v.s. månederne fra september til april. Det er såmænd et godt råd, men uld kan sagtens bruges om sommeren, især af børn og babyer der sveder meget.

Ulden kan optage op til 40% af sin egen vægt i væde uden at føles våd. For at sætte tingene i perspektiv kan bomuld optage ca. 6%! En anden af de ting, som uld er så god til, er at isolere. Uld er et af de mest luftholdige beklædningsmaterialer, det er ca 80% luft med lidt uld omkring. Luften i ulden virker isolerende, så huden under uldlaget altid vil holde sin naturlige temperatur på ca. 37 grader.

Hvorfor og hvordan uld filter
En uldfiber består af flere lag; det inderste lag består af en masse små luftlommer. Disse luftholdige inderste fibre er krusede, hvilket gør at de er meget elastiske og fleksible. De kan strækkes ret langt uden at gå i stykker og siden falde tilbage til deres oprindelige facon igen.

Uldfiberens yderste lag består af bittesmå skæl, jeg synes selv det minder om et bæltedyr, når man ser en forstørrelse…:) Skællene gør, at ulden let filter. Det der sker er, at skællene griber fat i hinanden.

Et stykke filtet uld kan være næsten vandtæt og f.eks. de islandske uldtrøjer, der er strikket af en uld der let filter, kan ved brug blive meget tætte og gode til det fugtige nordiske efterårsvejr.

Fra merino over shropshire til kaniner og geder
Der er stor forskel på uldtyper; den nok mest eftertragtede er ulden fra merino-fåret. Den er meget fin/tynd og kruset, og er noget af den blødeste uld der kendes. At den er meget kruset gør den også supergod til filtning, da uldfibrene let griber ind i hinanden. Se nederst i artiklen for nogle lette tips, hvis du vil prøve at filte hjemme…:)

Der findes for øvrigt også uldtyper der faktisk ikke kan filte, deriblandt ulden fra Shropshirefårene. Overfladen på ulden er meget glat da skællene ligger med tæt ned mod fiberen – at den ikke kan filte gør den rigtig god til .eks. dyner, da de ikke bliver tunge og hårde ved megen fugt.

Udover uld fra får, bruger man også uld fra bl.a. geder, lamaer, kaniner og alpacaer. De fleste kender angora-ulden, der fås fra både angorageder og angorakaniner – og den er blød, om noget. Jeg har personligt bedst erfaring med angorasokker, de er ikke så holdbare, men det er de bedste sovesokker der findes!


Lanolin – uldens hemmelige ingrediens
Lanolin er et kapitel for sig… Det er uldens naturlige fedtstof, eller egentlig mere korrekt er det en voks, hvor også mange af de mere eksotiske egenskaber gemmer sig. En stor del af lanolinen bliver vasket ud ved forarbejdningen af ulden, da det er svært at rense uld med stort lanolinindhold.

Mange uldproducenter har en ekstra indtægt ved at sælge lanolinen til kosmetikindustrien, hvor den er en meget brugt ingrediens i bl.a. cremer. Lanolinen er det tætteste man kommer på det menneskelige hudfedt, derfor egner den sig så godt til kropsplejemidler. Den kan senere tilsættes ulden igen alt efter hvilke egenskaber man ønsker at opnå.


Men, mere om lanolinens interessante egenskaber… Ja, det lugter jo lidt af får, og det må man jo gøre op med sig selv om man kan lide eller ej! Lanolinen har evnen til at nedbryde lugt og bakterier, så det er ofte nok at hænge sit uldtøj ud til luftning.

Når lanolin går i forbindelse med væde og salt (f.eks. sved eller urin) dannes en sæbe, teknisk hedder det en forsæbning. Det er ved denne forsæbning at lugt og andre urenheder renses ud af tøjet. Efter som mere og mere af lanolinen forsæber er der mindre og mindre tilbage, og man behøver derfor at give sit tøj en lanolinkur en gang imellem, her taler vi måske hvert halve år.

Man kan let mærke om det er tid, da genstanden ikke længere er vandtæt eller den begynder at lugte – her tænker jeg nok mest på ting som blebukser der jo virkelig er på arbejde når de er i brug.

Lanolinallergi

Jeg har tidligere fået spørgsmål om lanolinallergi og har naturligvis undersøgt sagen… Lanolinallergi er kendt fra kosmetikindustrien, men lanolin kan ifølge udenlandske tests højst betragtes som et svagt ”kontakt-allergen”. Allergien er ikke noget man ret tit oplever i forbindelse med børn. Skal vi derud, kan man også være allergisk overfor silke, ja, selv sit eget hudfedt.

For at markere lanolinens mangfoldige egenskaber, vil jeg lige nævne et helt nyt produkt på det danske marked. Det kan bruges til overfladebeskyttelse af f.eks. metal, maskiner, træ mm. ProLan er et naturprodukt baseret på lanolin, så lanolin kan - i forskellig udformning - altså bruges til alt fra babynumser til landbrugsmaskiner…det synes jeg altså er fascinerende!:)

Superwash eller Demeter?
Vil man bruge uld, bør den være så ubehandlet som muligt. Mange billigere uldvarer har fået behandling, f.eks. superwash, der gør at de er lettere at vaske og holder faconen. Ved en superwashbehandling bliver ulden overtrukket med kunstharpiks, d.v.s. plast, der lægger sig som en hilde udenom uldfiberen, så ulden egentlig mister sine gode egenskaber. Man kan vel knapt kalde det uld…

Økologisk uld fås i to kvaliteter, økologisk og demeter/biodynamisk. Begge typer er fri for pesticider og kemikalier, men ved biodynamisk avl er der taget højde for dyrenes psykiske velbefindende, og foderet bliver sammensat bl.a. efter homøopatiske principper – det kan vel nærmest kaldes ”udvidet økologi”.

Lidt begyndertips til filtning
Som lovet er her lidt begyndertips til filtning… Og det her er kun det helt basale, men det er ikke så svært at komme i gang, og det er super-samvær med børnene. Som jeg nævnte tidligere er merinould rigtig godt til filtning, men du kan også bruge andre typer karteflor (uspunden uld).

Opløs en håndfuld sæbespåner i en balje godt varmt vand. Det varme vand får ulden til at ”åbne” sig. Tag en bambusdækkeserviet eller et stykke bobleplast (i nødstilfælde kan et gammelt forvasket håndklæde bruges) og fordel ulden på det, derefter skal der sæbevand på. Siden skal servietten/plasten rulles omkring ulden, som når man laver kanelsnegle. Der skal rulles og rulles og måske tilsættes mere uld og vand – det søler en del! Det filtede stykke skal helst ikke give sig for meget når man trækker let i det, gør det det, må du rulle, gnubbe og gnide lidt mere. Det er rul, gnid og gnub der får skællene på ulden til at fæste sig sammen, så man kan såmænd også lægge det på gulvet og danse på det – det gjorde vi engang i en børnehave, alle kunne være med og vi havde det smadderskægt. Bagefter havde vi et stort fælles kunstværk til væggen.


Nogle gode links når vi snakker uld:

www.naturlig-beklaedning.dk – for økologiske uldvarer, karteflor og strikkegarn

www.silkwool.dk/filt&nunofilt.htm - om filtning

www.denrex.com – Importør af ProLan, her kan du finde endnu flere oplysninger om lanolin.

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.